Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Med en kulturanalytisk interesse forsker Eva Gulløv i børns liv, barndommens betingelser, familieliv, generationsrelationer, børneinstitutioner i forskellige sociale, etniske og geografiske sammenhænge i Skandinavien. Forskningstilgangen er antropologisk og har fokus på børns og unges perspektiver og hverdagsliv, deres socialiseringsprocesser samt de sociale og institutionelle rammer, autoritetsstrukturer og kulturelle forestillinger og civiliseringstiltag, der præger deres liv. Jeg er optaget af forandringer i børns liv over tid, af forskelle mellem forskellige gruppers opvækst, af statslige og samfundsmæssige organiseringer af barndommen, samt hvad skiftende opfattelser og holdninger til børn og deres opdragelse betyder for konkrete børns liv og muligheder. En gennemgående interesse er den måde uddannelsessystemet gradvist er blevet definerende for børns opvækst.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Der er mange emner inden for dette felt, som har en særlig aktualitet og påkalder sig opmærksomhed. Jeg vil nævne tre: 1) Uddannelsessystemets stadig større indflydelse på opvækst, identitetsprocesser, sociale differentieringer og samfundsmæssige muligheder. Det er ikke et nyt fænomen, men i kraft af uddannelsessystemets tilstedeværelse i børns og unges liv fra det første leveår til langt ind i voksenlivet har det fået en indflydelse på opvækst, sociale balancer, normalitetsforståelser og persondannelse, som kræver større forskningsmæssig bevågenhed. 2) Den udtalte mistrivsel blandt børn og unge. Den er vel dokumenteret på tværs af mange lande, men årsagerne er langt fra entydige eller kortlagte. Her savner vi forskning, der kigger på mistrivsel i et større socialt og kulturelt perspektiv. 3) Den kulturelle transformation til et digitaliseret samfund har grundlæggende ændret de fleste menneskers sociale relationer, interaktioner, følelses- og arbejdsliv, samt kommunikation med myndigheder. Det gælder ikke mindst for børn og unge, der i dag vokser op med helt andre kommunikationsstrukturer end generationerne før. Det digitaliserede samfund har på gennemgribende måder ændret ved opvækst, familieliv, opdragelse, relationer og socialiseringsprocesser uden at vi i dag kender konsekvenser eller betydning hverken for individer eller samfund.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Gennem studier af børn får vi ikke bare indsigt i en stor samfundsgruppe i sig selv, men også i betydningsfulde kulturelle opfattelser og værdier, hvordan de overføres, tager form og forandres, ligesom vi får indblik i social orden, hierarkier, skillelinjer og forskelle. Der er i alle samfund normer for opdragelse, normer for hvad børn skal lære, hvem de må omgås, hvordan man må omgås dem, og hvad der er rigtigt og forkert for dem at gøre og vide. De vokser op i og er del af et (eller flere) moralske univers, som involverer alle omkring dem. De forpligtes af det og må forholde sig til det. At studere børn indebærer uundgåeligt at studere disse kulturelle koder og normer. At inddrage det opdragende arbejde, som voksne – men også andre børn – er engageret i, giver derfor blik for, hvad der skønnes godt og skidt, vigtigt og rigtigt. Og dette så meget desto mere fordi børn ikke bare er konkrete individer, som man skal sikre udvikler sig rigtigt og sundt; de er også repræsentanter for fremtiden, som den forestilles på godt og ondt. Som gruppe fortolkes de som udtryk for den bestående ordens mulighed for at fortsætte eller forandres, for håb og risici og som sådan er der opmærksomhed på dem som på ingen anden social gruppe. Samtidig skal man ikke beskæftige sig længe med dette emne, før man kan se, at det også er fyldt med konflikter. Ved at gå tæt på diskussioner om børn får man derfor også indsigt i værdimæssige uoverensstemmelser og sociale brudflader i og på tværs af samfund.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg håber at få indsigt i andre faglige perspektiver, andre måder at tilgå aktuelle emner, samt få blik for faglige berøringer, overlap og komplementære tilgange.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg har gennem de sidste 30 år været optaget af børns liv og barndommens betingelser både professionelt og privat. Jeg har to voksne børn, er gift med deres far, John Matthias Gulløv, og har et barnebarn på knap et år, samt et på vej.