Fagområde:

Naturhistorie, evolution, molekylær økologi, populationsgenetik, fossilt DNA.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Som molekylær naturhistoriker arbejder jeg i et tværfagligt spændingsfelt mellem molekylærbiologi og arkæologi, biogeografi, klimaforandringer og palæoøkologi. Jeg er optaget af at forstå samspillet mellem dyr, mennesker og den natur, vi lever i og er en del af. Især i konteksten af de klima- og miljøændringer Jorden har gennemgået over den sidste halve million år.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

De teknologiske metoder, vi bruger i laboratoriet og til de efterfølgende analyser, udvikler sig konstant og til tider med rivende hast, og det kan være svært at følge med. Det er helt vildt, hvor meget feltet har rykket sig i de 20 år, jeg har forsket. Derudover kan det være ganske udfordrende at navigere mellem mange forskellige fagligheder, der alle opfatter verden forskelligt, især når man skal skrive en videnskabelig artikel sammen.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Det er ved sammensmeltningen af fagligheder på tværs af videnskaber, at vi for alvor frembringer ny, relevant viden. Min forskning bidrager med central viden om fortidens dynamiske samspil mellem natur og klima og muliggør, at vi mere præcist kan bestemme, hvordan arter og deres økosystemer vil påvirkes i den nærmeste fremtid af de nuværende globale klimaforandringer.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At blive beriget og bevæget i mødet med andre mennesker og videnskaber og at bidrage aktivt og engageret til Selskabets virke.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg bor med min partner og vores tre børn ud til skovbrynet ved Jægersborg Hegn. Jeg har altid været meget optaget af naturen og dens uendelige mangfoldighed og skønhed, og jeg elsker at være udenfor.