Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg forsker i hukommelse, specifikt selvbiografisk hukommelse, som er den del af hukommelsen, der sætter os i stand til bevidst at erindre oplevelser i den personlige fortid samt forestille os mulige begivenheder i den personlige fremtid. Selvbiografisk hukommelse opfattes som et særskilt neurokognitivt (hjerne-sind) system, der kombinerer mere basale systemer (emotioner, forestillingsevne, sprog osv.) i konstruktionen af selvbiografiske minder og andre begivenhedssimuleringer, for eksempel fremtidsforestillinger eller kontrafaktisk tænkning.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

En udfordring ved min forskning, som gælder for meget psykologisk forskning, er at gøre mentale fænomener målbare. Her bruges forskellige former for kontrolleret selvrapportering, test af hukommelsens akkurathed eller detaljeringsgrad, reaktionstid, hjerneskanning, eller viden om hjerneskade, sammenholdt med adfærdsmål. En stor udfordring er i den sammenhæng at undgå at reducere kompleksiteten af det psykologiske fænomen, der undersøges.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

At forstå selvbiografisk hukommelse er en nøgle til at forstå mange vigtige aspekter af det mentale liv. Selvbiografisk hukommelse er et omdrejningspunkt for, hvad der definerer et individ som en person med forpligtelser, roller og engagement i et givent samfund. Det gør det muligt for os at drage lære af fortiden og planlægge vores personlige fremtid. Egenskaben er derfor afgørende for en følelse af identitet, kontinuitet og retning i livet. De fleste psykiatriske lidelser såsom depression, PTSD, borderline personlighedsforstyrrelse og skizofreni er forbundet med nogle alvorlige forstyrrelser i den selvbiografiske hukommelse.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg ser frem til at lade mig inspirere af andre danske forskere fra mange forskellige fag. Netop dette at få andre faglige vinkler på eget forskningsfelt og egne forskningsspøgsmål anser jeg for meget værdifuldt. Jeg håber også at være med til at fremme grundvidenskabelig forskning i Danmark, som i hvert fald inden for nogle fag (såsom psykologi) har alt for trange kår.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er vokset op i en lille landsby i Østjylland som datter af den lokale maler. Efter gymnasiet havde jeg lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg ville. Jeg tog mange afstikkere. Det tog mig 7-8 år at beslutte, at psykologi var mit fag. I løbet af disse år studerede jeg nordisk litteratur i et år, jeg udgav en roman og havde forskellige job. Disse syv-otte år, før jeg begyndte at læse psykologi, lærte mig mange vigtige ting. Jeg lærte blandt andet at mange andre job er en del hårdere end at være universitetsprofessor, selvom vi har en lang arbejdsuge. Mine afstikkere stoppede dog ikke helt. Jeg udgav fire andre romaner, da jeg var ph.d.-studerende og adjunkt. Med de mange projekter, som nu skal udvikles og passes, er der dog ikke længere tid til så mange svinkeærinder. Men jeg holder meget af at vandre, cykle og løbe, og det bliver der også tid til.