Bo Thamdrup
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
DEN NATURVIDENSKABELIGE KLASSE
MEDLEM AF VIDENSKABERNES SELSKAB
Bo Thamdrup
DEN NATURVIDENSKABELIGE KLASSE
Titel
Professor
Tilknytning
Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Indvalgsår
2018
Grad
ph.d.
Fagområde
Mikrobiel økologi, biogeokemi
Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Jeg undersøger mikroorganismernes – bakteriers og arkæers – rolle i Jordens stofkredsløb, specielt i iltfrie miljøer og med fokus på opdagelse og udforskning af nye mikrobielle processer. Aktuelle emner er f.eks. fjernelse af bio-tilgængelig kvælstof i havets iltfattige zoner og mikrobiel omsætning af metan.
Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?
Den største udfordring ligger i at lave en robust sammenkædning fra de mikrobielle processer, der foregår og styres på mikroskala, til stofkredsløb på økosystem- og global skala. Desuden gør mikroorganismernes umådelige mangfoldighed det svært at finde ud af hvilke organismer, der udfører de enkelte processer i et givent miljø.
Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?
Det er et krydsfelt mellem biologi, kemi og geologi. Mikrobielle processer er altafgørende for Jordens biogeokemiske kredsløb og dermed for vores eget liv på Jorden. Alligevel ved vi meget lidt om, hvordan processerne er styret og om hvilke organismer, der udfører dem. Der opdages stadig helt nye typer af processer og mange af disse kan potentielt anvendes i bioteknologiske sammenhænge.