Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg arbejder med at forstå hjertets molekylære opbygning og hvordan denne sammensætning reguleres under normale forhold og forandres, når sygdom opstår. Et af de store mål med min forskning er at bidrage til en molekylær fænotypering af hjertesygdomme: at kortlægge de molekylære forandringer, der kendetegner den enkelte sygdom. Det er det første skridt mod at identificere de mekanismer, der faktisk driver sygdommen.Vores tilgang er udpræget datadrevet frem for hypotesedrevet, fordi det efter min overbevisning er den bedste vej til at afdække hidtil ukendte mekanismer. I praksis kombinerer vi massespektrometri-baseret proteomics med fysiologiske studier af hjertet og integrerer data på tværs af komplementære datamodaliteter.Vi forankrer så vidt muligt projekterne i humane patientprøver for at sikre translationel relevans og kobler dem med studier i modelorganismer. Det er nemlig en grundlæggende udfordring at skelne de forandringer, der driver sygdom, fra dem, der blot ledsager den og modelorganismer tillader os at undersøge forandringernes rækkefølge og afdække, hvad der driver udviklingen.Arbejdet kræver tætte samarbejder mellem klinikere og basalforskere og en gruppe med stærke eksperimentelle såvel som analytiske kompetencer. Netop den tværfaglighed tiltaler mig. Min rejse begyndte i fysikken på Niels Bohr Institutet og har ført over elektrofysiologi og proteomics mod molekylær kardiologi båret af en begejstring for, hvad ny teknologi gør det muligt at undersøge.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

Den største udfordring er prøverne. Vi vil forstå forandringer i selve hjertevævet, men adgangen til biologisk materiale herfra er stærkt begrænset – man kan ikke uden videre udtage vævsprøver fra et menneskehjerte, som man kan fra mere tilgængelige organer. Hver enkelt prøve er derfor kostbar, og det stiller store krav til, hvor meget information vi kan udvinde af lidt materiale. Det driver os til at presse den analytiske teknologi til sit yderste.Dertil kommer, at vi interesserer os for organets funktion – og hjertet er netop kendetegnet ved, at dets celler arbejder koordineret som en helhed. Det meste lader sig derfor ikke studere i en petriskål; en isoleret celle fortæller kun en del af historien. Vi er nødt til at undersøge hjertet i en sammenhæng, der bevarer dets fysiologi, og det kræver tætte kliniske samarbejder og brug af modelorganismer.En tredje udfordring er at skelne årsag fra følge. En prøve fra et sygt hjerte giver et øjebliksbillede med utallige molekylære forskelle, men de færreste af dem driver sygdommen – de fleste ledsager den blot. At afgøre, hvilke forandringer der er de afgørende, og i hvilken rækkefølge de opstår, er en af de sværeste, men også mest givende, opgaver i feltet.Endelig er arbejdet teknologisk tungt og spænder fra avanceret laboratoriearbejde til omfattende dataanalyse. Ingen enkeltperson mestrer det hele, og fremskridt forudsætter derfor, at eksperimentelle og analytiske kompetencer bringes sammen i et tæt samspil.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Trods hvor udbredte hjerte-kar-sygdomme er, forstår vi forbavsende lidt om, hvad der på molekylært niveau går galt. Hjertet er dybt fascinerende: hovedparten af de muskelceller, der ligger bag hver eneste sammentrækning, følger os hele livet. Cellerne deler sig stort set ikke og fornys kun i begrænset omfang, og alligevel er det deres koordinerede arbejde, der holder hjertet i gang fra fødsel til død.Vi ved, at hjertet ændrer sig molekylært under helt normale forhold – for eksempel ved øget fysisk aktivitet eller under graviditet, hvor det skal pumpe mere blod. Nogle af disse forandringer er gavnlige og forsvinder igen. Andre er tilsyneladende uigenkaldelige og fører til sygdom. Det dragende for mig er at udforske disse forandringer og forsøge at løse gåden om, hvilke af dem der er afgørende for sygdomsudviklingen.Samtidig rummer feltet muligheden for at åbne nye erkendelsesrum på et område med stor betydning for mennesker. Spørgsmålene, vi stiller, er helt grundlæggende, men vi retter forskningen mod indsigter, der kan bruges: når vi kortlægger de proteiner og signalveje, der er fejlregulerede i en syg hjertemuskel, besvarer vi på én gang et fundamentalt biologisk spørgsmål og peger mod konkrete angrebspunkter for behandling.Dertil kommer glæden ved det nyskabende. Noget af det mest fantastiske ved at være forsker er, at vi hver dag undersøger noget, ingen har set før – og det at betragte en helt ny slags data for første gang er lige spændende hver eneste gang.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg ser frem til et levende, tværfagligt fællesskab, hvor der er en ægte interesse for viden i bred forstand, hvor den akademiske tænkning står højt, og hvor man søger at forstå også de felter, der ikke er ens egne – for at lade sig inspirere og selv inspirere til at se problemstillinger fra nye vinkler. Det er et sjældent privilegium at indgå i samtaler med begavede mennesker i et rum, hvor tanken kan bevæge sig frit, båret af en idealisme forankret i videnskaben og en tro på dens evne til at udvikle verden i en god retning.Min egen forskning lever af mødet mellem avancerede laboratorieteknologier og analytiske metoder, altid forankret i en fysiologisk eller klinisk sammenhæng. Jeg finder det fantastisk, når forskellige fagligheder mødes og udfordrer hinanden; er man villig til at forstå hinandens felter, er det et stærkt fundament for ny indsigt.Som tidligere medlem af Det Unge Akademi har jeg oplevet, hvor værdifuldt et sådant netværk er – fagligt såvel som menneskeligt. Jeg forventer at finde et tilsvarende inspirerende forum for vidensudveksling og sparring med kolleger fra felter langt fra mit eget.Endelig betyder videnskabens rolle i samfundet meget for mig. Jeg oplever den som en hjørnesten i den fortsatte udvikling af verden til et bedre sted, og jeg mener, at viden og ekspertise fortjener en vægtigere stemme. Med sin enestående samlede ekspertise har Selskabet en vigtig rolle at spille, og jeg håber over tid at kunne bidrage til at udvikle det i den retning.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg er nysgerrig på det meste. Jo mere jeg lærer om et emne, desto mere spændende bliver det, og jeg kunne nok være endt med at arbejde med næsten hvad som helst. Men naturvidenskaben har en særlig plads i mit hjerte, for jeg oplever, at det er herfra nogle af de største gennembrud er kommet: forståelsen af, hvordan ting fungerer, og hvordan vi løser de udfordringer, vi møder.Jeg er oprindeligt uddannet fysiker, draget af de forandringer i samfundet, som fysikken historisk set har sat i gang. Samtidig har jeg altid interesseret mig for behandling af sygdomme og ønsket at bidrage til at udvikle bedre behandlinger. Jeg elsker at arbejde sammen med andre om at løse den samme gåde, hvor hver især bidrager med sine styrker, og jeg tiltrækkes af det nyskabende.Det vigtigste i mit arbejdsliv er de mennesker, jeg arbejder sammen med, og de samtaler, der lader os løse gåder, ingen af os kunne løse alene. Jeg har samarbejder med folk verden over, og jeg former ofte projekter ud fra de talenter, jeg ser hos de unge forskere i min gruppe.Nysgerrigheden har budt på eventyr – ophold i San Diego, Tokyo og Boston tidligt i karrieren og siden Stanford og New York. Men det vigtigste i mit liv er min familie og vores tre børn, Mattias, Maja og Anne Sophie; de største eventyr er dem, vi oplever sammen. Jeg elsker desuden naturen, ikke mindst at svømme i havet og vandre i bjergene, og motion og frisk luft giver både glæde og næring til de kreative tanker.