150 år med Marie og August Krogh
Arven fra Krogh: Hvad har to måneder i selskab med Marie og August Krogh vist os?
Videnskabernes Selskabs fejring af forskerparret Marie og August Kroghs dobbelte 150-års fødselsdag har fyldt november og december med videnskabelige foredrag, historie, debat og ny viden. Her er tre ting, vi tager med os fra Krogh-parret.
På initiativ fra Videnskabernes Selskabs medlemmer Stine Falsig Pedersen, Tobias Wang Nielsen, Liselotte Højgaard, Bente Klarlund Pedersen og Minik Rosing har vi gennem de seneste to måneder markeret Marie og August Kroghs 150-års fødselsdag, som for August faldt den 15. november og for Marie finder sted den 25. december.
For hvad de to opnåede og lærte, er alt andet end støvet fortid. Det er en integreret del af vores nutid og taler direkte ind i aktuelle debatter om, hvordan vi skaber solid, kreativ og banebrydende forskning.
Men med en fejring, der både har inkluderet et debatarrangement på Christiansborg, fem offentlige foredrag i Videnskabernes Selskab og et videnskabeligt symposie hos Novo Nordisk i Hellerup, er det lidt af en udfordring at få set og hørt det hele. Med hjælp fra professor Stine Falsig Pedersen har vi derfor samlet tre af de erfaringer, vi gjorde os undervejs.
- Grundforskningen kommer os alle til gavn
– Krogh-parrets arbejde er et direkte eksempel på, at grundforskningen går hånd i hånd med samfundsmæssig nytteværdi, siger professor ved Københavns Universitets Institut for Biologi Stine Falsig Pedersen.
Sammen med de øvrige medlemmer af planlægningsgruppen stod hun i november bag et arrangement i Fællessalen på Christiansborg, der bød på paneldebat mellem politiker og folketingsmedlem Stinus Lindgreen, professor og forskningsgruppeleder Jesper Svejstrup, professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen, professor og sektionsleder Tejs Vegge og professor og centerleder Mette Birkedal Bruun. Og her var netop grundforskningen og dens vilkår på dagsordenen – ikke mindst, hvordan universiteter, politikere og private fonde samarbejder om at skabe de bedst mulige rammer for den.
– Vi er et sted, geopolitisk og historisk, hvor vi virkelig skal passe på grundforskningen både i Danmark og i EU – ellers taber vi innovationspotentiale på sigt. Universiteterne skal fastholde den frie grundforskning som garant for både det robuste vidensberedskab og den forskningsbaserede uddannelse. Grundforskning er en vigtig driver for den danske økonomi, også på den forholdsvis korte bane, lød det fra Stine Falsig Pedersen på selve dagen for arrangementet.
Et solidt og velkendt eksempel på, hvordan grundforskning kommer samfundet til gode, er Krogh-parrets succesfulde hjemtagning af insulinen til Danmark, der har haft, og fortsat har, enorm betydning for landets økonomi.
- Fri tænkning og samarbejde på tværs af landegrænser er alfa og omega
Det videnskabelige symposium, planlægningsgruppen havde kalendersat til den 28. november hos Novo Nordisk i Hellerup, bød ifølge Stine Falsig Pedersen på ”lige dele historiske beskrivelser og oplæg om banebrydende nutidig forskning på de felter, som Krogh-parret kridtede op for dansk forskning”.
– Dagen var med til at vise, at fremragende forskning, dengang som nu, er betinget af fri tænkning og ikke mindst tæt internationalt samarbejde,” fortæller Stine Falsig Pedersen.
Og det var noget, Marie og August Krogh havde øje for. Tag for eksempel August Kroghs kontakter i udlandet, der fik betydning for, at Rockefeller Foundation i USA skænkede midler til at opføre Rockefeller Instituttet i København. Stedet kom til at huse forskning og undervisning i både zoofysiologi, medicinsk fysiologi, gymnastikteori, biokemi og biofysik, fremhæver Lex – Danmarks Nationalleksikon.
- Både Marie og August Krogh har formet meget af nutidens forskning
– Krogh-parrets arbejde inspirerer stadig forskning i dag, siger Stine Falsig Pedersen.
– Faktisk var deres arbejde så righoldigt, at selv de færreste forskere kender alle aspekter af det.
Og det var naturligvis i sig selv en grund til at planlægge et videnskabeligt symposium og en foredragsrække med parret som fokus, som hun også nævner.
Men med den store anerkendelse af August Kroghs forskningsindsats, herunder med en Nobelpris i medicin i 1920, er det i særlig grad Marie Krogh, hvis indsats til dels er blevet overset – både i samtiden og af eftertiden.
– Den offentlige foredragsrække og vores videnskabelige symposium bragte ikke mindst Marie Kroghs forskning og samfundsindsats frem i lyset. Der var for eksempel foredrag om Marie Kroghs forskning i lungediffusion og om hendes store arbejde for bedre ernæring i Danmark i mellemkrigsårene, fortæller Stine Falsig Pedersen.
Med udgangen af december 2024 er fødselsdagsfejringen slut. Men har man fået sin nysgerrighed for Krogh-parret vakt, så er der, ifølge Stine Falsig Pedersen, stadig noget at se frem til:
– Vi arbejder på, at der i 2025 skal udkomme et festskrift om Marie og August Krogh, som skal gøre deres store og varierede indsats tilgængelig for et endnu større publikum, afslutter hun.
Festskriftet vil udkomme på Videnskabernes Selskabs Forlag.
Se de fem offentlige foredrag online, eller læs mere om fejringsinitiativet.
