Videoer fra arrangementer
Sæsoner
Sorter
Demokratisk AI! Fra æbler til Grundtvig
Andreas Roepstorff
Udgivet den 27. november 2024
Digitale platforme og sociale medier skaber nye muligheder for deltagelse i den demokratiske samtale, og kunstig intelligens kan gøre det nemmere at overskue de mange nyhedsstrømme og debatter.
Men med kunstig intelligens følger også specialiserede algoritmer og chatbots, der lettere end nogensinde kan manipulere og skabe misinformation.
Andreas Roepstorff, professor og direktør for Aarhus Institute for Advanced Studies ved Aarhus Universitet, giver os et indblik i, hvad vi ved – og ikke ved – om, hvordan kunstig intelligens vil påvirke vores offentlige samtale. For hvordan undersøger vi et paradigmeskifte, vi står midt i?
Foredraget er oprindeligt blevet afholdt som livestreaming sammen med Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning.
Hvad er originalitet? På besøg hos kunstskolen Bifrost
Amalie Skovmøller & Peter Dalsgaard
Udgivet den 22. november 2024
Hvad betyder det for vores opfattelse af kreativitet og originalitet, at kunstig intelligens nu er i stand til både at producere billeder og tekst?
Kom med adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller og professor i interaktionsdesign Peter Dalsgaard, når de besøger Kunstskolen Bifrost ved FOF Randers for at tale med kunstnerne på skolen om deres kreative processer, hvordan de arbejder med deres værker, og hvor de får deres ideer fra.
Hør hele podcastepisoden “Kan kreativitet sættes på formel?” på Apple Podcasts.
Kunstig intelligens – ældre end du tror!
Kirsten Drotner
Udgivet den 19. november 2024
Når vi støder på en ny teknologi, er der typisk en lang historie bag. For først i det øjeblik brugergrænsefladen er intuitiv, rammer teknologien os alle.
Udviklingen af kunstig intelligens hænger uløseligt sammenmed udviklingen af computeren og går tilbage til tiden lige efter 2. verdenskrig.
Hør Kirsten Drotner, dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved SDU, fortælle om, hvordan kunstig intelligens har bevæget sig fra forskning til forbruger. Det typiske første skridt inden for teknologiudvikling er nemlig en lang årrække med teori, matematik, uintuitive brugergrænseflader og svær programmering, før noget overhovedet begynder at nå ud til de almindelige forbrugere.
Kunstig intelligens – snyd eller læring?
Ane Qvortrup & Magnus Høholt Kaspersen
Udgivet den 6. november 2024
Hvad er den kloge brug af generativ kunstig intelligens i uddannelsessammenhæng? Og hvordan undgår man at snyde sig selv, hvis man bruger kunstig intelligens som hjælpemiddel?
Se med her, og hør, hvad gymnasieelever på Aabenraa Statsskole har taget med sig fra en workshop om kunstig intelligens og læring.
I september 2024 afholdt VidenSkaber en workshop for en 3.g.-klasse på Aabenraa Statsskole sammen med professor i uddannelsesvidenskab på SDU Ane Qvortrup, post.doc. ved Videnscenter for teknologiforståelse Magnus Høholt Kaspersen og en gruppe studerende fra Cognitive Science på Aarhus Universitet.
Uintelligent kunstig intelligens
Thomas Bolander
Udgivet den 22. oktober 2024
Hvordan lærer man en robot at sætte sig i andres sted?
Robotter og kunstig intelligens har allerede overtaget mange opgaver, som vi mennesker før tog os af. På lageret, på hospitalet og i vores private hjem. Men hvis robotteknologien for alvor skal rykke ind i vores samfund, arbejde og privatliv, skal vi udvikle teknologi, der har sociale kompetencer.
Hør, hvordan Thomas Bolander, professor i logik og kunstig intelligens på DTU, arbejder med at udvikle robotter, der har situationsfornemmelse og kan sætte sig i andres sted. For der er stadig lang vej, hvis mennesker og maskiner skal kunne indgå i et frugtbart samarbejde.
Armbånd læser dit barns følelser
Line Clemmensen
Udgivet den 2. september 2024
Digitalt armbånd under udvikling kan ved hjælp af kunstig intelligens forudsige tvangstanker og -handlinger hos børn.
En gruppe forskere med Line Clemmensen, professor i statistik på Københavns Universitet, i spidsen er sammen med Region Hovedstaden Psykiatri i gang med at udvikle et armbånd, som ved hjælp af kunstig intelligens kan forudsige tvangstanker og tvangshandlinger hos børn.
2-3% af befolkningen lider af OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og behandles typisk med terapi. Hør, hvordan et armbånd, der kan måle og kortlægge mønstre i fysiologiske signaler, vil kunne understøtte terapeutisk behandling af OCD og hjælpe børn med at håndtere deres sygdom.
Kunstig intelligens forudsiger din død
Sune Lehmann
Udgivet den 9. august 2024
Begivenheder i vores liv følger hinanden ligesom ord i en sætning. Den samme teknologi og de samme matematiske modeller, som sprogmodeller er bygget på, kan derfor trænes til at forudsige begivenheder i menneskers liv. På helt samme måde som ChatGPT forudsiger det næste ord i en sætning.
Hør, hvordan professor ved DTU Compute og Social Data Science på KU, Sune Lehmann, gennem sin forskning laver forudsigelser om livsbegivenheder ved at bruge kunstig intelligens til at sortere og analysere store mængder af data om menneskers liv – f.eks. bopæl, uddannelse, arbejde, sundhed, indkomst.
De bliver rige, når du bliver sur
Anja Bechmann
Udgivet den 6. maj 2024
Vidste du, at sociale medier bruger kunstig intelligens til at fastholde din opmærksomhed? Jo længere du bliver på deres platform, jo flere penge kan tech-giganterne nemlig tjene. Ved hjælp af kunstig intelligens lærer de dig at kende, så de kan præsentere dig for lige præcis det indhold, som holder dig fanget.
Hør, hvordan professor i medievidenskab og leder af DATALAB på Aarhus Universitet Anja Bechmann studerer spredning af misinformation på sociale medier.
Verdens største magnet holder dig i live
Udgivet den 22. december 2021
Ordet magnet lyder ikke så vildt i sig selv. Men uden magneter havde du hverken haft din computer, dit tv eller din smartphone. Faktisk ville du ikke engang være i live.
Den vanvittige forelskelse
Udgivet den 18. december 2021
At være forelsket er faktisk at være vanvittig. Det hele skyldes noget, som hedder hormoner.
De uligevægtige teenagere
Udgivet den 17. december 2021
Hvorfor gør teenagedrenge somme tider dumme ting? Og hvorfor elsker så mange teenagepiger dagbøger? Få forklaringen her.
Kan sorg gøre dig syg?
Udgivet den 15. december 2021
Hvert år rammes 50 danskere af noget, man indtil for nyligt troede, var umuligt. Deres hjerte ødelægges af sorg.
Smager kød bedre end grøntsager
Udgivet den 13. december 2021
Er vi som mennesker programmeret til at være rovdyr og elske kød – eller er det bare noget, vi har lært os selv? Se svaret her.
Fremtidens smartphone – du bliver selv skærmen
Udgivet den 12. december 2021
Har du tænkt over, hvordan din smartphone ser ud om 20 år? Ifølge forskerne peger alt på, at den bliver en del af din krop – både udenpå og indeni.
Fra blyantspids til bøjelig elektronik – fremtidens vidunderstof
Udgivet den 6. december 2021
Kul og diamant består af det samme. Men hvordan kan det være rigtigt? Og hvordan er det muligt, at det samme stof vil ændre vores fremtid, når det bruges til mikroskopisk elektronik?
Teleportation – fremtidens transportmiddel
Udgivet 4. december 2021
I en kælder i København kan de allerede teleportere. Men hvornår er det muligt at teleportere mennesker? Og hvad ville der ske med din hverdag, hvis det pludselig var muligt at teleportere dem?
En computer, som både er der og ikke er der
Med hans opdagelse og beskrivelse af elektromagnetisme for over 200 år siden, lagde Ørsted grundlaget for nogle af de mest revolutionerende fremskridt inden for videnskab og teknologi. Et af de seneste skud på stammen af teknologier, som hviler på H.C. Ørsteds opdagelser er kvantecomputere: En teknologi, der virker på en langt mindre skala, end hvad vi har set før, og en teknologi, der gør det muligt at foretage beregninger som ikke kan løses af almindelige computere.
Kan mennesket skabe som en gud?
Med hans opdagelse og beskrivelse af elektromagnetisme for over 200 år siden, lagde Ørsted grundlaget for nogle af de mest revolutionerende fremskridt inden for videnskab og teknologi.
Kan man se, hvordan mennesket virker?
Med hans opdagelse og beskrivelse af elektromagnetisme for over 200 år siden, lagde Ørsted grundlaget for nogle af de mest revolutionerende fremskridt inden for videnskab og teknologi.
Kan der være huller i tiden?
Med hans opdagelse og beskrivelse af elektromagnetisme for over 200 år siden, lagde Ørsted grundlaget for nogle af de mest revolutionerende fremskridt inden for videnskab og teknologi.
Hvad var der før Big Bang?
Roger Penrose er en af verdens mest kendte fysikere – ikke mindst på grund af sit tætte samarbejde med Steven Hawking. Han forsker i skabelsen af vores univers, og mener blandt andet der har været mange universer før det, vi lever i dag. En udforskning der står på skuldrene af H.C. Ørsteds grundvidenskabelige opdagelse af elektromagnetismen.
Det nøjagtige kilo
Filmen viser den store betydning H.C.Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen for 200 år siden har også for nutidens stjerneforskere. For eksempel for nobelprismodtager Klaus von Klitzing, da han fandt ud af præcis hvad et kilo vejer. En opdagelse der har fået kæmpe betydning i alt fra medicin til økonomi.
Derfor vejer du noget
For ti år siden fandt en international gruppe forskere noget, som de havde ledt efter i årtier. Beviset på at der findes et usynligt felt gennem hele universet, som i virkeligheden er det, der gør at vi eksisterer og ting vejer noget.
Teleportation i Danmark
I en kælder i København findes et hold, som kan teleportere 100 millioner atomer. Betyder det så, at vi en dag kan teleportere mennesker? Eller er det slet ikke meningen med teleportation?
Fremtidens supercomputer bygges i Danmark
På et universitet i Danmark arbejder et hold forskere på at lave en helt ny type supercomputer, der bygger på noget helt uforståeligt: At dens allermindste dele både er der, og ikke er der på samme tid.
Universet er ikke uendeligt
Hvis du tror, universet er uendeligt, så skal du nok tro om igen. Flere ting peger på, at det er endeligt, og spørgsmålet er så selvfølgelig, hvad der er på den anden side? Hvis der altså er en anden side?
Stråling redder liv
Ved at bruge stråling og radioaktivt sukker kan læger og fysikere nu finde sygdomme, som før var usynlige. Alt sammen fordi to forskere for snart 100 år siden lavede forsøg med katte.
Tid eksisterer ikke
Nogle mener at tid slet ikke eksisterer. Vi oplever den kun, fordi vi som mennesker ikke kan se de allermindste ting i universet, men kan det virkelig passe?
Privatliv i byen
VidenSkaber
Udgivet den 24. januar 2024
Hvad vil du gerne dele med din nabo? Og hvor er privatlivet vigtigt for dig?
Den 10. november 2023 afholdte VidenSkaber workshop om privatlivet i byen sammen med Himmerland Boligforening, Nordjyske Museer og Forskningscenter for Sociale Bymodeller.
Kom med professor i historie, Poul Duedahl, tilbage i privatlivets historie, og hør to deltagere fortælle om deres oplevelse med workshoppen.
I 2023 var temaet for VidenSkaber “Hvordan skal vi bo i fremtiden?”
Nærmiljø og fællesskaber
VidenSkaber
Udgivet den 23. januar 2024
Hvad vil det sige at høre til og føle sig hjemme?
Mens regnen silede ned udenfor, afholdte VidenSkaber den 19. november 2023 workshop på FLUGT – Refugee Museum of Denmark sammen med Garbi Schmidt, professor ved Kulturmødestudier på RUC, Det Boligsociale Team i Varde og Forskningscenter for Sociale Bymodeller på Nationalmuseet.
Udgangspunktet for workshoppen var byudviklingsplanen for Boulevardkvarteret i Varde. Ambitionen med planen er bl.a. at skabe bedre rammer for hverdagslivet i kvarteret. Beboerne arbejdede til workshoppen derfor med, hvad et hjem betyder for dem, og hvad der skal til for at skabe et stærkt fællesskab og tilhørsforhold i kvarteret.
I 2023 var temaet for VidenSkaber “Hvordan skal vi bo i fremtiden?”
Uden gravhøje, ingen parcelhuse
Mette Løvschal
Udgivet den 18. december 2023
Vidste du, at der i bronzealderen i løbet af bare få århundreder blev bygget mere 50.000 gravhøje i Danmark? Og at gravhøjbyggeriet var medvirkende til, at vi blev bofaste?
Kom med museumsinspektør på Moesgaard Museum og professor i arkæologi Mette Løvschal på en rejse tilbage i tiden, og hør, hvordan vi mennesker op igennem historien har ændret landskabet omkring os, hvordan hegn og grænser, voldanlæg og gærder er kommet til og har skabt den udparcellering af landskabet, som vi kender fra parcelhuskvartererne i dag.
Fremtidens bæredygtige have
Michael Broberg Palmgren
Udgivet den 1. november 2023
Hvordan skal fremtidens bæredygtige have tage sig ud? Og hvilke planter skal vi have i den?
Kom med professor i plantefysiologi Michael Broberg Palmgren rundt om, hvorfor vilde planter er vigtige for biodiversiteten, hvordan vi holder liv i dem, hvad en mutantplante er, og hvorfor vi ikke kan leve uden de kultiverede planter, og de ikke kan leve uden os.
Hjem, national identitet og europæisk fællesskab
Rebecca Adler-Nissen
Udgivet den 1. november 2023
Hvordan vil det europæiske hus se ud i fremtiden?
I en tid med krig, pandemi, Brexit, globale magtforskydninger og teknologiske forandringer bliver den suveræne stat et vigtigt symbol for tryghed og sikkerhed. Men de internationale forandringer understreger samtidigt vores forbundethed med hele verden og porøse landegrænser. Det er derfor ikke underligt, at der opstår drømme om en stærkere europæisk familie af stater og befolkninger, der rykker sammen om visioner om digital suverænitet og selvbestemmelse.
Sammen med Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab, ser vi nærmere på, hvad disse visioner egentlig går ud på, hvad Danmark tænker, og hvordan det europæiske hus vil se ud i fremtiden.
Historiske idealer om hjem og familie
Karen Vallgårda
Udgivet den 1. november 2023
Hvordan har normer om kernefamilien præget vores hjem og bolig? Og hvorfor har idealer om familielivet en sådan magt over, hvordan vi kan forestille os at leve og bo?
Bliv klogere på historiens betydning for vores forestillinger om fremtidens familieliv og hjem sammen med lektor i historie Karen Vallgårda.
Indeklima og sundhed
Lars Gunnarsen
Udgivet den 1. november 2023
Vidste du, at vi bruger 90% af vores liv indendørs? I hjemmet, i skolen, på kontoret. Luften indenfor har derfor enorm betydning for vores trivsel, sundhed og indlæring. Men alligevel er luftforureningen i dag ofte langt større i vores hjem end langs byernes mest trafikerede veje. Hvordan hænger det sammen, og hvordan sikrer vi et bedre indeklima?
Sammen med professor Lars Gunnarsen, bliver vi klogere på, hvordan vi kan forbedre indeklimaet i vores eget hjem, hvorfor et sundt indeklima er godt for samfundsøkonomien, og hvilken rolle indeklimaet spiller i den bæredygtige omstilling.