Seminar om akademisk frihed

Hvis én ting blev slået fast til Videnskabernes Selskabs første seminar om akademisk frihed, så var det, at der er problemer nok at tage fat på. Truslerne imod idealet for den frie søgen efter sandhed og de problemer, det kan skabe i samfundet, blev identificeret og udfoldet i det første af en række seminarer om emnet.

Akademisk frihed hænger tæt sammen med demokrati. Særligt, hvis den ikke er til stede. Hvordan et samfund uden akademisk frihed kan se ud, blev konkretiseret af oplægsholderen Pavel Tereshkovich. Han fortalte om den nuværende situation på universiteterne i Belarus. Til daglig er han forperson for den Belarussiske eksilregerings råd for uddannelse og forskning. I Belarus er der siden 2020 sket en dramatisk ændring i kontrollen med universiteterne. Her fyrer universitetsledelsen, som er politisk udpeget, rask væk forskere for at have ideologisk ”forkerte” holdninger. Derfor er antallet af professorer på universiteterne i perioden 2021-2022 faldet med 7,9 % svarende til 1550 personer. De fleste af disse tidligere professorer er nu ude af stand til at forsørge sig selv, da der er nedlagt forbud mod at ansætte dem i nogen form for job – selv som rengøringspersonale. Nogle få er endda blevet retsforfulgt og smidt i fængsel.
”Det her er det nye image for universitetsledelsen” fortæller Tereshkovich og viser et billede af universitetsrektorer iført camouflage-grønne militærjakker, som på en række står med hver sin lille sorte pistol i hånden og øver sig i at skyde.

I Danmark står vi ikke umiddelbart overfor så drakoniske udfordringer. Men danske forskeres arbejde bliver presset af, hvad der sker uden for landets grænser, som Marie Louise Nosch, præsident for Videnskabernes Selskab, fremhævede i sin åbningstale til arrangementet. Det blev for nyligt tydeligt i en reklamekampagne udsendt af PET, som advarede danske forskere imod at lade deres forskning komme i hænderne på udenlandske magter som Iran og Rusland. Med slogans som »Undgå at blive årets medarbejder i den russiske efterretningstjeneste« forsøgte PET at bruge humor til at inddrage forskere i en debat om international idéudveksling og nationale sikkerhedsinteresser. ”Videnskab er i sin natur uden grænser,” fremhævede Nosch i forbindelse med sin omtale af PET-sagen. Det er en naturlig logik i akademia at diskutere, samarbejde og vidensdele forskningsresultater med internationale kolleger. Men nu opfordres danske forskere altså til at afveje dette princip overfor sikkerhedsrisikoen ved de regimer, deres kolleger kommer fra. Er deres internationale kolleger underlagt en rektor, der har været på militærkursus? ”Derfor er vores udenlandske kollegers akademiske frihed direkte relevant for danske forskeres arbejdsvilkår,” påpegede Nosch.

”Which problem do you want to pick?”

Akademisk frihed er dog ikke kun truet af totalitære tendenser i andre lande. Universiteter kæmper også med interne udfordringer, som fx hvordan man skal håndtere studenter-aktivisme, kontroversielle oplægsholdere og had-tale. Socialt pres kan skubbe forskere til at udøve selvcensur, hvilket er et problem for akademisk frihed. Disse emner blev oplistet af David Kaye, som er professor i Jura ved University of California og tidligere har været Special Rapporteur om beskyttelse af ytringsfrihed for FN.

Denne type udfordringer ligger tættere på de danske universiteters virkelighed end situationen i Belarus. Derfor var der også flere blandt publikum, som i den efterfølgende paneldebat spurgte, om Kaye og de andre panelister kunne konkretisere, hvad man kan gøre for at sikre den akademiske frihed. Flere af spørgerne var repræsentanter for danske institutioner, med ansvar for de akademiske miljøer, og derfor interesserede i, hvordan man beskytter den akademiske frihed. Men netop fordi akademisk frihed er et bredt koncept, er det ikke et enkelt spørgsmål at besvare – heller ikke for et panel af eksperter på området. Det fik David Kaye til at udbryde ”Which problem do you want to pick?” Akademisk frihed skal nemlig sikres på mange forskellige niveauer af den akademiske værdikæde.

Samfundets adgang til forskning

Forholdet mellem universiteter og den brede offentlighed er også et element af akademisk frihed. Det forhold er presset i Danmark i disse år. Mange forskere er bekymrede for konsekvenserne af at arbejde med kontroversielle emner. Som Marie Louise Nosch påpegede i sin indledning, viste en undersøgelse for nyligt, at forskere frygter at udtalelser om kontroversiel forskning vil føre til mobning eller chikane. Disse problematikker var centrale under oplæggene fra Helle Porsdam, som er professor i historie og kulturelle rettigheder ved Københavns Universitet, og Kristoffer Kropp, som er lektor ved Institut for Samfundsvidenskaber og Erhverv på RUC. De fokuserede begge på udfordringer med at deltage i forskning og have adgang til forskning.

Kristoffer Kropp fortalte, at ikke alle forskere har lige adgang til at deltage og gøre sig gældende som forsker – hverken i den videnskabelige samtale eller i den offentlige debat. Der er fx systematisk forskel på, hvor let det er for forskere fra hhv. Nordvesteuropa og Sydøsteuropa, at få deres forskningsresultater publiceret i de mest prestigefyldte tidsskrifter. Dermed går vi som samfund glip af talentfulde input, og forskere bliver forhindret i at skabe meningsfulde samfundsbidrag med deres forskning. ”Akademisk frihed handler ikke kun om, at forskerne bare siger ’lad os være i fred’” uddyber Kropp i en samtale efter arrangementet. ”Det er en afgørende betingelse for, at vi kan engagere os i samfundet og dermed løfte vores samfundsansvar”.

Netop konsekvenserne af dårlig adgang til forskning og forskere for den brede befolkning var en pointe under oplægget fra Helle Porsdam. Hvis ikke der er adgang, forhindrer det forskningen i at kunne bidrage til samfundsudviklingen – fx ved at beslutningstagere kan basere deres beslutninger på fakta og ved, at privatpersoner kan agere på et oplyst grundlag. Som et konkret eksempel kan adgang til viden om orkaner og jordskælv have betydning for den brede befolknings sikkerhed. Hvis man på forhånd ved, at der er risiko for disse naturfænomener, kan man som samfund beslutte at bygge med henblik på at kunne modstå det, og som privatperson kan man beslutte at forlade et område og søge et sikkert sted hen i tide. Hvis denne viden kun eksisterer blandt forskere, men ikke bliver udbredt til offentligheden eller kun en del af den, kan det skabe ulighed i folks muligheder i livet. Derfor kan det blive et problem for samfundet, både at der er strukturelle barrierer for hvilke forskere, der kan komme til orde i forskningsverdenen, og hvis mange forskere føler sig hæmmet af omverdens reaktioner på deres forskning i kontroversielle emner.

Selv i Danmark er der altså udfordringer, vi kan tage fat på for at sikre akademisk frihed. Men det er svært på en enkelt eftermiddag at finde en løsning på komplekse nationale og internationale problematikker – selv for et ekspertpanel i Videnskabernes Selskab. Derfor vil debatten om akademisk frihed fortsætte, når Selskabet inviterer til det næste seminar i rækken til efteråret for at gå dybere ind i de enkelte udfordringer.