Tre indsigter: Hvordan styrker vi forbindelsen mellem forskning og Folketing?
Med afsæt i erfaringer fra Sverige, Holland, Irland og Finland samlede Videnskabernes Selskab forskere og folketingspolitikere til debat om videnskabelig rådgivning til Folketinget. Tre indsigter stod særligt frem.
Har Folketinget brug for bedre adgang til videnskab?
Det spørgsmål satte rammen, da forskere fra ind- og udland og folketingspolitikere samledes i Videnskabernes Selskab til seminar om videnskabelig rådgivning til Folketinget. Her gik samtalen på tværs af politiske skel og fagligheder, ansigt til ansigt frem for gennem beregninger, rapporter og overskrifter.
Videnskabelig rådgivning til Folketinget handler nemlig ikke om én konkret lovgivning om gødning, moms på fødevarer eller fagligheden i folkeskolen. Det handler om, hvordan forskning og politik kan forbindes mere systematisk gennem ordninger, der giver parlamentarikere adgang til relevant, uafhængig og forskningsbaseret viden.
Danmark har i dag ingen formaliseret ordning for videnskabelig rådgivning til Folketinget. Men de deltagende folketingspolitikere viste interesse for at undersøge mulighederne nærmere.
Med afsæt i Videnskabernes Selskabs rapport Parlamenters adgang til videnskabelig rådgivning blev dialogen åbnet med erfaringer fra Sverige (Rifo), Holland (Parlement & Wetenschap), Irland (Parliamentary Research Service) og Finland (Fremtidsudvalget).
For Alan Irwin, professor, medlem af Videnskabernes Selskab og drivkraft bag rapporten, stod tre indsigter særligt tydeligt tilbage efter dagens oplæg og samtaler. Eller, som Alan Irwin formulerer det:
- Vi behøver ikke opfinde det hele selv.
“The best way to get a good idea is to steal it from your neighbour. Det var formuleringen, som den nyvalgte præsident for International Science Council og tidligere hollandske forskningsminister, Robbert Dijkgraaf, brugte under seminaret. Jeg tror ikke, rapporten stjæler noget. Men vi kan lade os inspirere af de erfaringer, som allerede findes i lande som Sverige, Holland, Irland og Finland.”
“Det interessante er, at landene har fundet forskellige måder at styrke forbindelsen mellem forskning og parlament på. Erfaringerne viser, at det kan lade sig gøre. Men løsningerne skal naturligvis fungere i en dansk sammenhæng. Det er her, det egentlige arbejde begynder.”
- Tillid kommer før institutioner
“Rome was not built in a day. Når man taler om videnskabelig rådgivning, bliver man hurtigt fanget i de mange muligheder og kommer til at fokusere på storespørgsmål om faste strukturer og institutioner. Men min vigtigste læring fra de internationale erfaringer er måske, at relationer og tillid kommer først.”
“Derfor behøver et dansk initiativ ikke starte stort. Vi kan også begynde i det små og tage ét skridt ad gangen med små og store løsninger, opbygge erfaringer og udvikle dem over tid.”
“Det er samtidig en måde at opbygge tillid og afstemme forventninger på – på tværs af alle involverede parter. Det kan være så enkelt som én eller to dygtige personer, der hjælper med at bygge bro mellem travle folketingspolitikere og engagerede forskere.”
“Netop brobygningen er afgørende for hele processen. I sidste ende handler det om at finde de rigtige mennesker, som kan kommunikere på tværs af disse to verdener. Personer, der kan bygge bro mellem forskningens og politikkens forskellige logikker, tidshorisonter og arbejdsformer. Videnskabelig rådgivning handler ikke kun om rapporter og analyser. Det handler også om kommunikation, relationer og gensidig forståelse.”
“Det er dér, forbindelsen mellem forskning og demokrati bliver mere end en ambition og i stedet bliver en del af den politiske praksis.”
- Videnskabelig rådgivning kræver fælles ejerskab
“With a little help from my friends. Egentlig ikke kun mine venner, men alle dem, der deler opfattelsen af, at forbindelsen mellem videnskab og demokrati er afgørende. Ingen enkeltperson eller aktør kan løfte denne opgave alene. Erfaringerne fra Europa viser, at stærke forbindelser mellem forskning og parlament bygger på bred opbakning og fælles ejerskab.”
“Jeg er glad for, at vi i Videnskabernes Selskab har taget initiativ til diskussionen og samlet deltagere fra Folketinget, forskningsinstitutioner, universiteter, centraladministration og interesseorganisationer. Rapporten giver et solidt fundament for det videre arbejde.”
“Når vi skal videre herfra, kræver det samarbejde og lederskab fra mange sider. Seminaret gav mig god optimisme omkring det. Vi har tydeligvis et fælles behov for både kritisk tænkning og praktisk handling fra mange individer og organisationer. Sammen kan vi undersøge, hvordan forskningsbaseret viden kan understøtte Folketingets arbejde endnu bedre.”
Se billeder fra dagen nedenfor. Fotos: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab.
Alle fotos: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab.
