Komitéen for Myndighedsbetjening

Komitéen for Myndighedsbetjening blev etableret i foråret 2022. Formålet med komitéen er at se på de rammer, der eksisterer for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som er de aftaler om videnskabelig rådgivning til ministerier, der blev etableret i forlængelse af fusionsprocessen med sektorforskningsinstitutioner og universiteter i 2007.

DFiR anbefalede i sin rapport ”Adgang til bedre videnskabelig rådgivning” fra 2021, at der skal gennemføres et eftersyn af modellen for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Komitéens opdrag er at afdække, undersøge og foreslå forbedringsmuligheder, herunder blandt andet i forhold til, hvad der bør med i et egentligt eftersyn eller evaluering af modellen.

Komitéen består, udover en række medlemmer af Videnskabernes Selskab også af eksterne medlemmer.

Kontaktperson: Victor Kalsen Nissen – vkn@royalacademy.dk

Forperson: Peter Harder

Komitéen for Myndighedsbetjening

Peter Harder

Professor, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet,

Leo Bjørnskov

Eksternt medlem af komitéen. Fhv. departementschef, Miljøministeriet

Professor, Overlæge, Forskningschef, Nordsjællands Universitetshospital, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Virologiske aspekter af sygdomme, nyopståede virustyper samt årsager til vaccinesvigt. Jeg anvender og udvikler metoder til forskning inden for et krydsfelt af virologi, epidemiologi, sygdomsovervågning og global sundhed. Eksempelvis anvendes data fra danske overvågningssystemer til at studere influenza evolution og konsekvenser for vaccine effektivitet, indsigt som har haft grundlæggende betydning for at forstå problemer med vaccine effektivitet samt undersøgelser af molekylære mekanismer for udvikling af resistens over for influenzaantiviral medicin.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Krav til tværfaglige kompetencer er en af de største udfordringer i dette felt, der også er præget af et modsætningsfyldt skisma, idet vi har svært ved at følge med teknologien og forstå og omsætte resultater af nyeste teknologiske udvikling inden for fx genomsekventering: Nyere teknologiske landevindinger inden for fuldgenom sekventering af patogener har muliggjort hurtig indsigt i fx virale epidemiers årsag med fuld karakterisering af det virale patogens genom. Men denne eksakte kortlægning af et virus genomet betyder ikke en fuld forståelse af virus’ fænotypiske karakteristika. Forståelsen af disse er grundlæggende for udvikling af relevante forebyggelsesmetoder (inkl. vacciner) og effektiv antiviral terapi, og her er der stadig mange udfordringer og stadigt behov for klassiske virologiske tidskrævende metoder som dyrkning og resistensundersøgelser. Feltet omfatter derfor kompetencer af virologisk, biostatistisk, immunologisk, mikrobiologisk (og farmaceutisk) og public health karakter og forudsætter tværfaglig indsigt og tilgang. Dette er i sig selv en udfordring og veludviklede samarbejdskompetencer en forudsætning for succes.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

De tværfaglige forudsætninger er i det hele taget kendetegnende ved nogle af de største forskningsmæssige landevindinger i vor tid, og ny viden inden for dette felt har potentiel betydning for millioner af mennesker verden over. Fx hvis vi kan identificere en effektiv terapi, der hindrer influenzavirus (og alverdens andre virus) binding til humane celleoverflader, kunne vi redde uendeligt mange liv og spare endnu flere sygedage verden over. Sygdom, der betyder sengedage i Danmark, kan betyde mere alvorlig sygdom og død andre steder i verden, og virus er en af de hyppigste årsager til sygdom og død globalt.