Kan vi sætte pris på havet?
Praktisk information
TILMELDING HER
VÆRT
Kan vi sætte pris på havet?
Hvordan får vi livet tilbage i de danske farvande? Hvad koster det? Og hvorfor er det vigtigt – for dig, naturen og fremtiden?
Når vi udleder store mængder kvælstof fra landbruget, sætter vi gang i en kædereaktion under havets overflade: Algerne blomstrer, ilten forsvinder, og fiskene dør. Hvert år rammes større områder af iltsvind. Tangskove og ålegræs forsvinder – sammen med de levesteder, som havets dyr er afhængige af.
Men det behøver ikke at være sådan. Så hvordan vender vi udviklingen? I hvilken takt og med hvilke midler?
I Danmark dækker landbruget omkring 60% af vores samlede areal, og landbruget står for op mod 70% af kvælstofudledningen. Det gør os til et af de mest intensivt dyrkede lande i verden – og det har konsekvenser. Med den grønne trepart står vi over for en historisk mulighed for at gentænke vores arealanvendelse – så vi får et sundere havmiljø, mere natur i nærområderne og renere drikkevand.
Kom til debat med Stiig Markager, professor i havbiologi og en af de mest markante stemmer i debatten om havets tilstand, og Berit Hasler, professor i miljø- og landbrugsøkonomi og ekspert i bæredygtig arealanvendelse. Og du skal ikke bare lytte – du skal være med. Undervejs inviterer vi til åben debat, hvor dine spørgsmål, holdninger og idéer bliver en del af samtalen.
Debatten modereres af journalist Torben Sangild.
Debatten er led i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs formidlingssatsning VidenSkaber, støttet af Lundbeckfonden, Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden. I 2025-2026 er temaet ”Hvad sker der, når havet forandrer sig?”. Læs mere på videnskaber.dk.
Om forskerne
Stiig Markager er professor i marin økologi og biogeokemi på Aarhus Universitet. Han er uddannet biolog fra Københavns Universitet i 1987 og blev Lic. Scient. i 1992 fra Aarhus Universitet. Han har boet og forsket i Norge, Canada og New Zealand. Hans forskning har helt fra specialet handlet om vandplanters vækst og fotosyntese og økologi i vand.
I 1997 blev Stiig Markager ansat på Danmarks Miljøundersøgelser, og de negative miljøeffekter af næringsstoffer blev hurtigt et vigtigt emne for hans forskning. I 1998 udviklede han de første modeller for danske fjordes respons på næringsstoffer – eutrofiering. Den forskning er i dag grundlaget for Danmarks forvaltning af havet i forhold til næringsstoffer. Over årene er formidling af miljøforhold blevet stadig vigtigere, og han var i 2024 den syvende mest anvendte fagperson af danske medier.
Berit Hasler er professor i miljø- og landbrugsøkonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Hun kommer oprindeligt fra Oslo og blev uddannet miljøplanlægger fra Roskilde Universitet i 1990. Samme år blev hun ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser. I 1998 blev hun ph.d. i miljø- og landrugsøkonomi fra den tidligere Kongelige Veterinær og Landbohøjskole. Siden har hun arbejdet som seniorforsker og professor ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut i København, Danmarks Miljøundersøgeler, Aarhus Universitet og Københavns Universitet (fra 2022).
Hendes primære forskningsområde er integreret miljømæssig og økonomisk modellering af tab af næringsstoffer, virkemidler og vandmiljøeffekter i samarbejde med kollegaer inden for naturvidenskab og økonomi. Den seneste model, TargetEcon, belyser økonomiske konsekvenser og miljømæssig målopfyldelse ved omkostningseffektive valg og lokalisering af virkemidler i landbruget. Resultaterne er senest anvendt af Klimarådet og Biodiversitetsrådet samt det nye Trepartministerium.
Spørgsmål
Tina Dransfeldt Christensen
Projektleder
Praktisk information
TILMELDING HER