Dybhavet – livets skjulte oaser og fremtidens råstofkampe

Dybhavet – livets skjulte oaser og fremtidens råstofkampe

Dybhavet dækker over halvdelen af Jordens overflade, men er stadig et af de mindst udforskede områder på planeten. Denne aften stiller vi skarpt på det usynlige liv i dybet – og åbner for en debat om de dilemmaer, der opstår, når udvindingen af råstoffer rykker ned på havets bund.

I mange år troede man, at livet i dybhavet var sparsomt og uden betydning for Jordens økosystemer. Men ny teknologi og forskning har ændret det billede.

Professor i biogeokemi Ronnie Glud har deltaget i adskillige ekspeditioner og dokumenteret, at havets dybeste grave – den såkaldte hadale zone – fungerer som biologiske oaser med høj omsætning af organisk materiale og unikke arter, som har tilpasset sig de ekstreme trykforhold. Ved hjælp af avancerede robotter og boreudstyr bliver forskerne i dag stadig klogere på livet i dybet og dets betydning for klodens økosystem.

Men hvad sker der, når vi begynder at grave i det ukendte? Efterspørgslen på metaller som kobolt og nikkel stiger, og store virksomheder ser mineraler på dybhavets bund som en ny kilde til grøn energi. Men kan vi høste havbundens rigdomme uden at ødelægge liv, vi dårligt nok forstår?

Lektor i geologi Kristoffer Szilas tager os med ind i de geologiske processer, som over millioner af år har skabt de såkaldte mangan-knolde, og forklarer, hvorfor netop de er så eftertragtede. Men er dybhavsminedrift en nødvendighed i den grønne omstilling?

Udvindingen af havbundens ressourcer rejser samtidig en række alvorlige juridiske og etiske spørgsmål. Hvem ejer havbunden? Hvem bestemmer, hvad der må graves op – og hvordan? Og hvordan beskytter vi økosystemerne i dybet? Lektor i jura Beatriz Martinez Romera giver et indblik i den komplekse internationale havret og de konflikter, der kan opstå mellem stater, virksomheder og miljøhensyn.

Debatten modereres af journalist Torben Sangild og foregår på både dansk og engelsk.

Debatten er led i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs formidlingssatsning VidenSkaber, støttet af Lundbeckfonden, Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden. I 2025-2026 er temaet ”Hvad sker der, når havet forandrer sig?”. Læs mere på videnskaber.dk.

Om forskerne

 

Ronnie Glud er professor i biogeokemi og mikrobiel økologi ved Syddansk Universitet og centerleder for HADAL, et internationalt anerkendt forskningscenter for hadale dybhavsområder. Han har opnået sin kandidat- og ph.d.-grad i mikrobiel økologi fra Aarhus Universitet. Hans forskning fokuserer på biogeokemi og på at forstå, hvordan mikrobielle samfund bidrager til de globale kulstof- og kvælstofkredsløb i dybhavs- og polare økosystemer. Ronnie Glud har deltaget i 51 forskningsekspeditioner, publiceret over 250 videnskabelige artikler og er anerkendt som en af verdens førende eksperter inden for hadalforskning. Ronnie Glud er medlem af Videnskabernes Selskab.

 

Kristoffer Szilas er lektor i geologi ved Københavns Universitet og kurator for den petrologiske samling ved Statens Naturhistoriske Museum. Han har tilbragt hver sommer i 15 år med feltarbejde i Grønland og forsker i det ældste grundfjeld i Grønland for at forbedre vores forståelse af jordens tidligste tektoniske processer. Desuden forsker Kristoffer i dannelsen af mineralforekomster i Grønland, som potentielt kan blive til miner i fremtiden.

 

Beatriz Martinez Romera er lektor i miljø- og klimaforandringsret og leder af Center for Klimaret og -styring (CLIMA). Hun er chefredaktør for tidsskriftet Climate Law.

Spørgsmål

profile picture

Tina Dransfeldt Christensen

Projektleder

search