Publikationsudvalget

Fagområde

Klassisk Filolgi

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Renæssancens latinkultur

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At vise at latin forblev et levende sprog selv 1000 år efter, at nogen havde haft det som modersmål, og at den enorme, stadig ret uudforskede, litteratur, der blev skrevet på latin indtil langt op i 1700-tallet, er en vigtig del af vores kulturarv.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Eftermiddelalderligt latin er ofte blevet afskrevet af forskningen som uoriginalt og derivativt, fordi det bevidst imiterer klassisk latin; det er en stor og interessant opgave at rette fokus på en central, men i nogen grad overset del af vores kulturarv.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Givende samvær med højt kvalificerede forskere fra mange videnskabelige områder.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

En hedonist der elsker at skabe både lødige og fornøjelige rammer for videnskabeligt virke.

Fagområde

Menneske-maskine interaktion.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Jeg forsker i, hvordan vi udvikler IT, så det bedst understøtter menneskelig brug. Specifikt arbejder jeg teoretisk med teknologi som medierende menneskelig aktivitet, både ift. samarbejde mellem mennesker gennem teknologien og ift. IT’s materielle kvaliteter. Det betyder, at jeg arbejder teoretisk, metodisk og empirisk (både med analyser af menneskers brug af teknologi og konstruerende med at bygge teknologiske alternativer). I disse processer er brugernes aktive deltagelse vigtig, og jeg har arbejdet med brugerinddragelse gennem participatory design siden 1980erne. Feltet er ganske interdisciplinært, og jeg er selv inspireret af socio-kulturel virksomhedsteori i min teoriudvikling. Jeg bruger denne og lignende teorier til at begrebssætte interaktionen mellem mennesker og IT, så vi kan designe og bygge alternative og mere brugbare teknologier.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At aktivere teori konkret når man designer og konstruerer teknologiske løsninger. At holde sig for øje at der er alternativer til mainstream grænseflader, og at sådanne alternativer er vigtige at udforske, også selv om de ikke leder til produkter der kan sælges.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Forskningsområdet gør en forskel for menneskers hverdag og arbejdsliv. Forskningsområdet gør det muligt at være med til at forme de nyeste teknologiske muligheder (både konstruktivt og kritisk).

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At møde forskere og forskningsfelter som jeg ikke kender så godt.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg startede min forskerkarriere i 1982 med at arbejde på Xerox PARC, hvor mange af de IT-løsninger, vi kender i dag, blev udviklet (Internet, Vindue-mus-menu grænseflader mm). Siden har jeg haft mit liv i Aarhus med afstikkere til Stockholm, Limerick og Paris. Jeg har det med at engagere mig i diverse bestyrelser og nyder bl.a. at vandre i Nationalpark Mols Bjerge (hvor jeg var aktiv i bestyrelsen tidligt). Jeg har voksne børn og har boet i et bofællesskab i Aarhus N i 35 år.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Den fundamentale fysiske teori for fluiddynamik og faststofmekanik på mikrometer og millimeter skala, og dens anvendelser inden for biofysik og lab-on-a-chip teknologi.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Teorien for fluiddynamik og faststofmekanik er fundamental for den fysiske forståelse af naturfænomener inden for f.eks. astrofysik, oceanografi, meteorologi, geologi og biologi, samt teknologiske anvendelser inden for f.eks. luft- og skibsfart, vand-, olie- og gasforsyning, samt bioteknologi. De seneste to-tre dekader har den teknologiske udvikling inden for mikroskala fabrikation og visualisering medført et øget fokus på og udvikling af teorien på sub-millimeter længdeskala. Udfordringerne opstår, da overfladeeffekter spiller en stadig større rolle i forhold til volumeneffekter i takt med minituarisering. Dette bringer nye kræfter i spil og udfordrer den konventionelle fysiske intuition.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Teorien for fluiddynamik og faststofmekanik på mikrometerskala er interessant, da den dels giver ny indsigt i grundlæggende fysiske fænomener, og dels er nyttig for udviklingen af nye anvendelser inden for interdisciplinære felter som bioteknologi, fysiologi, robotteknologi og miljøovervågning.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Spændende og frugtbare diskussioner med højtkvalificerede videnskabsfolk inden for humaniora, naturvidenskab og ingeniørvidenskab.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Født og opvokset i København. Som ung forsker bosat i USA i 3,5 år og i Frankrig i 2,5 år. Udover en stor interesse for fysik er jeg interesseret i videnskabshistorie, uddannelse af unge mennesker, skiløb og jazzmusik. Er bosat på Østerbro i København med min hustru Kirsten og søn Sebastian samt vores hund Balder.

Fagområde

Romansk filologi.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Sproglig variation og sprogforandring i de romanske sprog, især fransk.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

En grundlæggende udfordring er at identificere og lokalisere variationer i sproget og især at kunne skelne mellem de variationer, der er relativt stabile over tid og dem, der udvikler sig til sprogforandringer. Når man har identificeret de variationer, der udvikler sig til sprogforandringer, er der efterfølgende beskrivelses- og forklaringsudfordringer: hvordan og hvorfor sker disse forandringer?

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Sprog ændrer sig hele tiden, og det har sprog altid gjort – samtidig er et nogenlunde stabilt sprog en forudsætning for sproglig kommunikation. Spændingsfeltet mellem stabilitet og forandring er en udfordring for sproglig forskning.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At høre om fagligt meget forskellige forskningsresultater på møderne, og have uformelt samvær med interessante forskere.

Hvad er dit forskningsfelt kort beskrevet?

Den tidlig-moderne naturret og oplysningstidens moralske og politiske ideer.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer?

At påvise den lokale brug af tilsyneladende universelle ideer, så som rettigheder, og disses overførelse og modtagelse indenfor og udenfor Europa.

Hvorfor er netop dette forskningsområde interessant?

Fordi det kræver tilsidesættelse af gammeldags idéhistorie og revision af dens mere eller mindre opfundne ’traditioner’, og fordi det er en udfordring til at formidle glemt kildemateriale gennem nye tekstudgaver og digitalisering af tekster.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At lære om andre vidensområder fra de bedste hjerner.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Efter næsten et halvt århundrede som udlandsdansker er det interessant at være tilbage og lidt af en udfordring at opleve, hvor meget der har ændret sig – og hvor meget der er det samme – både socialt, kulturelt og i forskning.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?

Mit forskningsfelt er arktisk arkæologi. Faget belyser dels den udvikling, der med start for 200.000 år siden ledte til, at Jordens koldeste egne blev befolket, dels de arktiske folks kulturhistorie i hele det nordlige cirkumpolare område. Min forskning er særligt målrettet inuit-kulturernes oprindelse, forhistorie og tidlige historie i Grønland.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Der er store ubesvarede spørgsmål om, hvorfor mennesket, der jo i udgangspunkt er en tropisk art, overhovedet bosætter sig i Arktis, om hvordan jæger-grupperne spredtes til og i Nordskandinavien, Sibirien, Alaska, Canada og Grønland, og om hvordan de formåede at skabe sig en ofte rig tilværelse på tundraen og isen langs de arktiske kyster.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Arkæologisk viden om de arktiske folks liv og strategier under ofte dramatisk skiftende klima- og naturforhold og samfundenes møder med kulturer udefra kan bidrage til at belyse og perspektivere helt aktuelle problemstillinger i vore dages Arktis.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

At det giver mig nyt udsyn, perspektiv på min forskning, tværfaglig forståelse og indsigt samt hyggeligt og inspirerende samvær med de bedste og mest visionære forskere i landet.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.

Jeg har gennem mere end 40 år været engageret i arkæologien i Arktis, og det har givet mig mange oplevelser for livet. På ofte krævende ekspeditioner og udgravninger i Grønland, Canada og Alaska bliver man godt ’tømret sammen’ med sine kolleger og venskaber opstår – også omkring mange andre emner end de faglige. En periode som leder af Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre (nu Sagnlandet Lejre) har betydet meget for min interesse for historisk formidling og bevaringen af kulturmiljøer i Danmark. I fritiden er det en ældre træbåd, ’Rylen’, som jeg pløjer Roskilde Fjords vande med, der tager opmærksomheden, samt mountain-biking i skovene her omkring den lille havneby Gershøj, hvor jeg og min kone bor.

Hvad er dit forskningsfelt – kort beskrevet?
Blomsterplanternes taksonomi, evolution og plantegeografi; diversitet, tropisk vegetation; botanikkens historie, især udforskning af Afrikas planteverden. Mit feltarbejde fokuserer på det østlige Afrika, især Etiopien.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?
“The taxonomic impediment” (den taxonomiske forhindring) er den største udfordring ved navngivning og strukturering af det meget store antal arter af levende organismer på Jorden. Begrebet blev defineret i forbindelse med etableringen af den internationale “Convention on Biological Diversity” fra 1992 og betegner, at opgaven – at forstå alle arter af levende organismer på Jorden – er for stor i forhold til antallet af kvalificerede forskere. Regeringer i mere end 150 lande har tilsluttet sig biodiversitetskonventionen, men “the taxonomic impediment” vokser, og i hele verden falder antallet af kvalificerede forskere fortsat støt. Blomsterplanterne, ifølge de seneste skøn med kun ca. 500.000 arter, er ikke den dårligst kendte organismegruppe, men der opdages nye arter og slægter, og afgrænsningen af de allerede kendte må stadig revideres ved nye iagttagelser og metoder; arternes betydning i økosystemerne skal også belyses.

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?
Blomsterplanterne er biologiske primærproducenter og grundlag for det miljø, inkl. den atmosfære, som alle andre ikke-marine organismer lever i og af. Vilde blomsterplanterne udgør den naturlige vegetation, der dækker det meste af Jordens uopdyrkede områder, modvirker jorderosion og anden miljøødelæggelse. At forstå blomsterplanternes diversitet, med de mange arter tilpasset specifikke levesteder, er nu mere nødvendig end nogensinde før.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?
Siden mit indvalg i 1990 har jeg nydt godt af Videnskabernes Selskabs forskningsmæssige bredde og mulighed for i Selskabets regi at publicere artikler og bøger med høj teknisk kvalitet. Det forventer jeg fortsat.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren.
Gift med en brite og med venner og gode kolleger i mange lande i Europa, Afrika og Asien lever jeg med flere sprog, kulturer og traditioner, og mit medlemskab af Videnskabernes Selskab passer godt sammen med dette.