Kom med på videnskabeligt eventyr i planteriget

Praktisk information

Dato

mandag 17.03.2025

Tid

kl. 19:30 - 21:00

Sted

Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 København

Arrangement type

Offentligt foredrag

Dørene åbner kl. 19:00

TILMELDING HER

VÆRT

Kom med på videnskabeligt eventyr i planteriget

Regnskoven gemmer på en mangfoldighed af familier af planter, men det er ikke kun de tropiske planteriger, som gemmer på guld. Folkeslag verden over er gennem tiden gået ”på jagt” efter planter til medicin, mad og drikke. Men hvordan taler vi videnskabeligt om planterigets globale historie og uendelige muligheder?

Med andre ord: Hvordan har planterne fået deres videnskabelige navne?

Videnskabernes Selskab har hentet den velbevandrede ekspert på området og medlem af Selskabet, professor emeritus Henrik Balslev ind for at fortælle om dette emne.

Han har bl.a. tilbragt et år ved Amazonas floden og undersøgt Thailands flora. Nu deler han sin farverige viden og historien om, hvordan vi organiserer planteriget. Helt konkret hvordan vi navngiver klodens planter. Alle kendte planter har nemlig et todelt videnskabeligt navn, bestående af et slægtsnavn efterfulgt af et artsepitet, dvs. det andet led i det videnskabelige artsnavn. Enårigt rapgræs har f.eks. det videnskabelige navn ”Poa annua”. Denne såkaldte binomiale navngivning blev indført af den svenske botaniker Linné i hans banebrydende værk Species Plantarum, som udkom i 1753. Det værk skulle vise sig at sætte kimen for hele verdens indgang til planternes forunderlige verden frem til i dag.

Det tidligere polynomiale system angav et slægtsnavn efterfulgt af flere artsnavne, hvilket betød, at arternes navne blev længere efterhånden som flere kom til. Linné valgte ét af artsnavnene, som han skrev i marginen af teksten i Species Plantarum. Denne forenkling var så indlysende en forbedring, at den straks blev standard indenfor den videnskabelige navngivning. Alle nye plantearter der siden er blevet beskrevet navngives nu efter dette binomiale system.

Linnés bog Species Plantarum var så genial, at botanikere siden har valgt at se bort fra botaniske navne fra før dens udgivelse i 1753. Værket regnes således for den accepterede begyndelse af al videnskabelig navngivning af planter.

Henrik Balslev er kandidat fra Aarhus Universitet i 1978 og ph.d. fra City University of New York og New York Botanical Garden 1982. Han har været ansat på Aarhus Universitet siden 1984. Henrik Balslev har udforsket de tropiske regnskoves mangfoldighed af palmer. Siden 2014 har han desuden været chefredaktør på samleværket Flora of Thailand, som er en beskrivelse af landets 11.000 arter af planter. Henrik Balslev har også forsket i oprindelige folkeslags anvendelse af planter, herunder medicinplanter.