Videnskabernes Selskab søger to kyndige studentermedhjælpere
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab søger to studentermedhjælpere til sekretariatet til henholdsvis administrations- og arrangementsarbejde. Videnskabernes Selskab arbejder for at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse. Sekretariatet understøtter Selskabet i det formål på forskellig vis.
Teknisk studentermedhjælper til Videnskabernes Selskab
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab søger en teknisk studentermedhjælper til 15 timer ugentligt. Som studentermedhjælper skal du være med til at understøtte interessevaretagelse og administrationen af Selskabet, samt dets medlemmer.
Dine konkrete opgaver vil være
- Redigere hjemmeside
- Opdatering af Selskabets publikationsdatabase samt ad hoc-opgaver ifm. Selskabets forlag
- General vedligehold og opdatering af medlemsdatabase
- Oprettelse af arrangementstilmeldinger
- Ad hoc-opgaver, der kan knytte sig til forskellige typer af sekretariatets opgaver
Om dig:
Vi forestiller os, at du
- Er på andet eller tredje år af en relevant videregående uddannelse
- Hurtigt kan sætte dig ind i nye opgavefelter og arbejde opsøgende og kvalitetsbevidst
- Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og serviceminded
- Har teknisk indsigt i forhold til hjemmeside, databaser og andre systemer
Praktiske oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kan du kontakte programkonsulent Trine Hagerup på +45 31 49 23 16 eller th@royalacademy.dk.
Studentermedhjælper til Videnskabernes Selskab til at bistå med arrangementer
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab søger en studentermedhjælper til at bistå med planlægning og gennemførsel af arrangementer 15 timer ugentligt. Som studentermedhjælper skal du være med til at understøtte interessevaretagelse og administrationen af Selskabet, samt deltage i forberedelsen og afviklingen af diverse arrangementer.
Dine konkrete opgaver vil være
- Assistere med forberedelse og afvikling af diverse arrangementer (der kan være morgenarbejde fra kl. 08.00, der kan også forekomme arbejdstider om aftenen og evt. i andre dele af landet)
- Redigere hjemmeside
- Bistå med forskellige udvalgsmødeopgaver mv.
- Oprettelse af arrangementstilmeldinger
- Ad hoc-opgaver, der kan knytte sig til forskellige typer af sekretariatets opgaver
Om dig:
Vi forestiller os, at du
- Har tre års studietid tilbage på en relevant videregående uddannelse
- Hurtigt kan sætte dig ind i nye opgavefelter og arbejde opsøgende og kvalitetsbevidst
- Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
- Kan arbejde selvstændigt, struktureret og serviceminded
- Har teknisk indsigt og erfaring i forhold til AV-udstyr, hjemmeside og andre systemer
Praktiske oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, så kan du kontakte programkonsulent Mette Danielsen på +45 31 72 11 80 eller mda@royalacademy.dk.
Arbejdsstedet er i udgangspunktet Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 København V. Tiltrædelsestidspunkterne er hurtigst muligt. Arbejdstiderne er gennemsnitligt 15 timer om ugen.
Ansøgningerne skal sendes til job@kdvs.dk (send en ansøgning og et cv). Ansøgningerne behandles løbende, men sidste frist for ansøgning er torsdag den 23. januar 2025. Der er samtaler i uge 5.
Om Videnskabernes Selskab
Sekretariatet
Sekretariat består af 14 faste medarbejdere og et antal studentermedhjælpere, der alle refererer til sekretariatschefen. I sekretariatet understøtter vi Selskabets aktiviteter, som inkluderer sekretariatsbetjening af Præsidie og udvalg, forskningspolitisk interessevaretagelse, afholdelse af medlemsmøder, forskningssymposier, vidensformidling, uddelng af priser og legater samt forlagsvirksomhed. I sekretariatet lægger vi vægt på professionalisme, resultatorientering, faglig sparring og godt humør. Ligesom vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er sammenhæng mellem job og studie.
Selskabet
Videnskabernes Selskab formål er at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse. Selskabet fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning. Selskabet ledes af et Præsidium på syv medlemmer og tegnes af præsidenten og generalsekretæren. Selskabet deler domicil med Carlsbergfondet.