Videnskabernes Selskab søger to skarpe profiler til henholdsvis ledelses- og medlemsarbejde

Foto: Asger Bjørn Larsen/Videnskabernes Selskab
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab søger to fuldtidskonsulenter til sekretariatet til henholdsvis ledelses- og medlemsarbejde. Videnskabernes Selskab arbejder for at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse. Sekretariatet understøtter Selskabet i det formål på forskellig vis.

Programkonsulent
Til stillingen vedr. medlemsarbejde bliver du programkonsulent og bliver Selskabets faste kontaktpunkt i forhold til de omkring 500 medlemmer i Danmark og internationalt. Du kommer til at stå for forberedelse, gennemførsel og opfølgning på medlemsmøderne samt relaterede aktiviteter. Det betyder, at du forventes at arbejde hver anden torsdag sen eftermiddag og aften i perioder af året. Derudover vil du være involveret i planlægning og gennemførsel af andre typer arrangementer på ad hoc basis.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • forberede, gennemføre og følge op på medlemsmøder, der foregår hver anden torsdag aften fra september til december og fra februar til maj, samt den årlige generalforsamling
  • håndtere alle valgprocesser til valg i Selskabet
  • koordinere og følge op på valg og beslutninger truffet af medlemmerne
  • udføre sekretariatsbetjening af Selskabets Indvalgsudvalg
  • stå for sagsbehandling vedr. Selskabets medaljer
  • håndtere administrationen af medlemmer og medlemsdata
  • planlægge og gennemføre arrangementer på ad hoc-basis.

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse, gerne et par års erfaring med organisatoriske processer
  • er indstillet på at arbejde hver anden torsdag om aftenen, men også evt. andre ”skæve” tidspunkter
  • kan have overblik over mange processer og organiseringer med planer flere år frem
  • har erfaring med at planlægge og gennemføre møder og arrangementer
  • kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst, og kan koordinere med mange
  • er habil Excel-bruger
  • har øje for detaljer
  • har indgående kendskab til AV-udstyr på brugerniveau
  • er kvalitetsbevidst og serviceminded
  • er god til skriftligt dansk og engelsk
  • har interesse i videnskab og forskningspolitik

Ledelseskonsulent
Til stillingen vedr. ledelsesbetjening bliver du ansvarlig for betjening af Præsidiet samt medlemmer af Præsidiet. I den funktion vil du bl.a. skulle koordinere viden og opgaver i forhold til den øvrige organisation og sekretariatet. Du vil desuden være ansvarlig for at gennemføre nogle af de mere strategiske og ledelsesmæssige opgaver, som Præsidiet og sekretariatschefen iværksætter.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • koordinere og forberede materiale til præsidiemøder mv. samt tage referater
  • bistå med strategisk tilrettelæggelse af Præsidiets arbejde
  • understøtte Præsidiet i alle typer øvrige opgaver
  • have ansvar for forberedelse, proces og dokumentation ved. udpegninger
  • bistå sekretariatschefen i koordination og planlægning
  • varetage større strategiske opgaver, som Præsidiet tager op
  • have ansvaret for en række af mindre møder.

Vi forstiller os, at du

  • har en relevant kandidatgrad og et par års erfaring med administrative processer
  • kan holde mange bolde i luften
  • har gode kommunikationsevner i skrift og tale
  • er systematisk
  • er god til samarbejde og til at facilitere samarbejde
  • er nysgerrig og interesserer dig for videnskab og forskningspolitik
  • eventuelt har erfaring med at arbejde op imod en bestyrelse
  • eventuelt har erfaring med HR.

Praktiske oplysninger
Arbejdsstedet er i udgangspunktet Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35, 1553 København V. Men der vil også være arrangementer og møder andre steder i landet, og evt. i udlandet, hvor du forventes at deltage. Tiltrædelsestidspunktet for begge stillinger er snarest muligt. Vi tilbyder løn- og arbejdsvilkår, der fastsættes efter erfaring og kompetencer, og en arbejdsplads, hvor der tilstræbes sammenhæng mellem job og fritidsliv. For begge stillinger er der tale om fuldtidsstillinger på 37 timer ugentligt.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte sekretariatschef Karin Kjær Madsen på +45 61 77 30 06, kkm@kdvs.dk.

Ansøgning med cv sendes til job@kdvs.dk senest onsdag den 8. januar 2025. Ved ansøgning skal du markere i emnefeltet, hvilken af de to stillinger, du søger. Der afholdes samtaler i uge 3.

Om Videnskabernes Selskab


Videnskabernes Selskabs formål er at styrke videnskabens stilling i Danmark og fremme tværvidenskabelig forståelse. Selskabet fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning. Selskabet ledes af et præsidium på ni medlemmer og tegnes af præsidenten og generalsekretæren. Selskabet deler domicil med Carlsbergfondet. Videnskabernes Selskabs sekretariat består af 14 faste medarbejdere og et antal studentermedhjælpere, der alle refererer til sekretariatschefen. I sekretariatet understøtter vi Selskabets aktiviteter, som inkluderer sekretariatsbetjening af præsidie og udvalg, forskningspolitisk interessevaretagelse, afholdelse af medlemsmøder, forskningssymposier, vidensformidling, uddeling af priser og legater samt forlagsvirksomhed. I Selskabet lægger vi vægt på professionalisme, resultatorientering, kvalitetsbevidsthed, faglig sparring og godt humør.