150 år med Marie og August Krogh

– Marie og August Krogh er begge ubetinget blandt de allervigtigste forskere, Danmark har haft. Og så er de utrolig interessante af en række grunde ud over deres forskningsresultater – selvom resultaterne i sig selv ville være rigelig grund til at fejre dem.

Sådan lyder det fra professor Stine Helene Falsig Pedersen, Københavns Universitet. Sammen med professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet Tobias Wang Nielsen, professor i integrativ medicin og overlæge ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen, professor i geologi ved Københavns Universitet Minik Rosing og professor, dr.med. ved Rigshospitalet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet Liselotte Højgaard udgør hun planlægningsgruppen bag Krogh-fejringen; en markering, som finder sted i anledningen af, at det i år er 150 år siden, at både Marie og August Krogh blev født, henholdsvis 15. november og 25. december 1874.

Og det kommer ikke til at gå stille af sig: Først og fremmest er der planlagt fem offentlige foredrag, som skal fortælle om Marie og August Krogh og den tid, de levede og bedrev videnskab i. For eksempel skal vi høre om de første kvindelige læger i Danmark, om parrets betydning for nutidens forskning i motion og ernæring – og ikke mindst om deres afgørende rolle i at bringe insulinen til Danmark. Foredragene finder sted i Videnskabernes Selskabs foredragssal, med første arrangement den 12. november og sidste den 2. december.

Christiansborg-dag sætter forskningen og folket i højsædet

Ifølge Stine Falsig Pedersen er et af formålene med den kommende fejring også at se nærmere på, hvordan forskerparret Krogh lagde stor vægt på samspillet mellem grundforskning og samfundsnytte:

– Marie og August Krogh var brændende engagerede i både grundforskning og i praktiske løsninger på samfundsproblemer – og de havde overvældende succes med begge dele, fortæller hun og fortsætter:
– De havde stærke holdninger til vigtigheden af gensidig respekt og forståelse imellem forskere og samfund og til nødvendigheden af både forskernes engagement i samfundet, og at der afsættes tilstrækkeligt frie midler til grundforskning.

Og netop derfor har man planlagt et arrangement i Christiansborgs Fællessal den 11. november. Her skal fire oplæg og en paneldebat udforske, ’hvordan fremskridt sker, når vi kan skabe de optimale vilkår for både samfund og grundforskning,’ som Stine Falsig Pedersen formulerer det.

Panelet, der skal diskutere emner i relation til nutidens danske samfund og dets holdning til grundforskningen, består af forskningsordfører og medlem af Radikale Venstre Stinus Lindgreen, professor og executive chief scientific officer i Villum Fonden Thomas Bjørnholm, professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet Jesper Svejstrup, centerleder, professor og medlem af Danmarks Forsknings- og – Innovationspolitiske Råd Mette Birkedal Bruun og professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen. Moderator er journalist Lotte Folke Kaarsholm.

Eminente forskere og sagnomspundet makkerpar

Men ikke nok med, at Marie og August Krogh brugte meget af deres tid på at engagere sig i vekselvirkningen grundforskning-samfund. Store dele af deres karrierer forløb stadig i laboratoriet, og ud af det kom banebrydende resultater og indsigt:

– August Krogh anses som grundlæggeren af zoofysiologien, arbejdsfysiologien og membrantransportfysiologien, siger Tobias Wang Nielsen, som selv er professor i netop zoofysiologi ved Aarhus Universitet.

– Han lavede desuden enorme bidrag til både kredsløbsfysiologien og respirationsfysiologien. Der findes nok ikke andre fysiologer i verden, der har haft så stor og bred indflydelse. Krogh har betydet, at Danmark fortsat har en meget stærk forskning inden for fysiologien, uddyber han.

Også Marie Kroghs forskning nyder fortsat stor relevans:

– Marie Krogh etablerede en metode til at måle lungefunktion, som stadig bruges. Hun bidrog også til de store respirationsfysiologiske undersøgelser af iltens diffusion over lungerne, men ellers arbejdede hun mest inden for endokrinologien, det vil sige den hormonelle regulering af stofskiftet i bredeste forstand, forklarer Tobias Wang Nielsen.

– Samarbejdet mellem Marie og August er sagnomspundet, fordi de var ægtefæller, kolleger og fortrolige. De var med andre ord, hvad man med nudansk ville kalde de perfekte sparringspartnere, slutter han.

Tværfaglige frontløbere – og et nordisk industrieventyr

Krogh-parrets tætte samarbejde indebar en naturlig sparring på tværs af fag, hvor forskningsmetoder fra forskellige grene af videnskaben fremmede eksperimenter og belyste resultater fra andre vinkler. De var, på mange måder, tværfaglige pionerer:

– Biomedicin – et af de største og mest transformative forskningsfelter i nyere tid, udviklede sig til en selvstændig universitetsdisciplin i løbet af 1970-erne, efter at fagene medicin, biologi, fysik og kemi havde kurtiseret i et lille århundrede, fortæller Minik Rosing, professor ved Globe Institute på Københavns Universitet.

– Marie og August Krogh var mere resolutte og manifesterede deres egen biomedicinske alliance med et ægteskab allerede 2 år inden, Marie fik sin medicinske embedseksamen i 1907, og mens August stadig hovedsagelig var biolog, uddyber han.

Ifølge Minik Rosing var parret, der kombinerede medicin og biologi mere end et halvt århundrede før, universitetsverdenen officielt gjorde det samme, også tidligt tilbøjelige til at skue længere end blot deres egen forhave, når det kom til forskningen. For eksempel, nævner han, startede de deres ’forskningsmæssige parløb’ med en forskningsrejse til Grønland.

– Biologen August og medicineren Marie var en del af den tids åbne og frie forskningsmiljøer med nære personlige relationer mellem videbegærlige mennesker på tværs of landegrænser, kulturer og faglige discipliner – miljøer, som indtil nu har beriget Danmark med forrygende interessant grundforskning, en stribe Nobelpriser og et nordisk industrieventyr uden sidestykke, slutter Minik Rosing.

Krogh-forbindelsen

I 1916 blev August Krogh valgt som medlem af Videnskabernes Selskab (i dag er der næppe tvivl om, at Marie også ville være blevet medlem, men den ære fik hun desværre ikke dengang, som det påpeges af Stine Falsig Pedersen). August Kroghs medlemskab er dog langt fra den eneste grund til, at Selskabet i dag tager så aktiv del i fejringen:

– Forskningens rolle i samfundet er et centralt emne for Videnskabernes Selskab. Og her er Krogh-parret et lysende eksempel på forskere, der kombinerede fremragende grundforskning med et meget stort samfundsengagement, understreger Stine Falsig Pedersen.

Initiativet afrundes med et fejringssymposie for bl.a. videnskabernes Selskabs medlemmer, hvor der – ganske i Krogh’ernes ånd – også vil være en række videnskabelige oplæg med rod i parrets forskning og virke. Til symposiet har man søgt og modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, for hvis tilblivelse Marie og August Krogh – uomtvisteligt – også har spillet en afgørende rolle.

Gå ikke glip af Krogh-fejringen i november og december. Tilmeld dig Videnskabernes Selskabs nyhedsbrev her.