Hevesy og isotoperne
Hevesy og isotoperne
Den ungarske kemiker George de Hevesy forskede hos Niels Bohr og boede i København i 1920 -1926 og 1934-1943. Her udviklede Hevesy anvendelsen af radioaktive indikatorer i biologi og medicin – det, der nu er blevet til det medicinske speciale nuklearmedicin til diagnostik og behandling af millioner af patienter hvert år verden over. Hevesy havde mødt Niels Bohr hos Lord Rutherford i Manchester, da de begge var geniale unge forskere, og Bohr udviklede atommodellen og Hevesy indikatorerne. Hevesy lærte om biologi og fysiologi af August Krogh og om medicin hos lægerne på Finsen Instituttet, og Hilde Levi passede hans laboratorium. Hevesy medbragte isotoperne på sin cykel og med sporvognen, forsøgskatten undslap til Fælledparken og Nobelpriser af guld blev opløst i kongevand. I 1943 måtte Hevesy, der havde jødisk baggrund, flygte til Sverige hjulpet af modstandsbevægelsen. Hevesy fik Nobelprisen i kemi for året 1943 for indikatorprincippet.
Liselotte Højgaard tidligere speciallæge i klinisk fysiologi & nuklearmedicin og cheflæge for afdelingen på Rigshospitalet (2000-2023). Hun er professor KU og adjungeret professor DTU. Hun har været med til at starte uddannelsen som civilingeniør i medicin og teknologi, har været chefredaktør for Ugeskrift for Læger, præsident for de medicinske forskningsråd i Europa, formand for Danmarks Grundforskningsfond og er nu medlem af bestyrelsen ERC, Novo Nordisk fonden. Hun con amore engageret på Niels Bohr Arkivet om Hevesys historie.
150 år med Marie og August Krogh
I år er det præcis 150 år siden, at både Marie og August Krogh, med kun en måneds mellemrum, blev født. De to videnskabsfolk, og desuden ægtepar, kom til at spille en stor rolle inden for videnskabelige områder som fysiologien, biologien og lægevidenskaben. August fik sågar en Nobelpris.
De blev også store stemmer inden for den danske forskningspolitik, hvor de var dybt engagerede i, hvordan grundvidenskaben og samfundet kunne drage nytte af hinanden.
I november og december markerer vi Krogh-parrets dobbelte fødselsdag med videnskabelige foredrag om dem, deres samtid, deres forskning og deres store betydning for forskningsverdenen.
Spørgsmål
Trine Hagerup
Programkonsulent