Kom med på rundtur i Videnskabernes Selskabs år

Foto: Videnskabernes Selskab
Hvordan har de seneste 12 måneder i Videnskabernes Selskab set ud – hvad er sket, gjort, fortalt, formidlet og iværksat? Med årsoversigten ’2024 i Videnskabernes Selskab’ får du indblik i og overblik over selskabets forskningspolitiske engagement, forskningsformidlende indsatser, medlemsaktiviteter og alt det, der tegner et år i Danmarks videnskabelige selskab. Læs den her.

Selskabets interessevaretagelsesarbejde har set et travlt år: Møder, konferencer, høringer og brevvekslinger med uddannelses- og forskningsministeren og -ordførere. Dialog om myndighedsbetjening og høringssvar om nye kandidatuddannelser. Og en studietur for Folketingets uddannelses- og forskningsordførere. Hvis vi skal nævne et par stykker.

Dermed har selskabet arbejdet hårdt for forskernes og videnskabens vilkår og gennemslagskraft inden og uden for de politiske mure på Christiansborg. Det gælder også videnskabens liv ude i samfundet.

Også formidlingsåret i selskabet har været et summende et af slagsen: Andet år af formidlingssatsningen VidenSkaber har undersøgt kunstig intelligens’ indflydelse på vores hverdag og samfund. Formidlingsakademiet har trænet forskere i at dele deres viden med offentligheden. En dobbelt 150-års fødselsdag for to af landets store historiske forskerskikkelser er gennemført. Offentlige foredrag og to podcastserier har trukket nysgerrigt publikum til. Ligeså Kulturnat, Forskningens Døgn, Folkemøde-debatter og utroligt meget mere.

Under initiativer, iværksættelse, tilvejebringelse og gennemførelse udgør Videnskabernes Selskabs medlemmer et solidt fundament, hvad enten det er som enkeltpersoner eller organiseret i udvalg og komitéer.

Tag et digitalt dyk ned i ’2024 i Videnskabernes Selskab’ og oplev det hele lige her.