Jeg arbejder med at udvikle elektrisk teknologi, der kan omsætte energien, således at vindmøller og solceller kan tilsluttes nettet, el-biler kan lades og køre, el-nettet altid er stabil, og at el-apparaterne bliver mere og mere effektive. I det sidste årti har jeg også arbejdet med at modellere, hvor lang tid elektronikken kan leve, når den bruges – pålidelighed – og blive i stand til at kunne designe i forhold til en ønsket pålidelighed af et produkt. Endelig forsøger jeg også at overføre dette til hele el-nettet, så vi har et fremtidig driftssikker el-net – som i fremtiden bliver udfordret af at langt flere apparater der kan producere el.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer på dit felt?

Da det jeg arbejder med bliver så centralt i samfundet, er det vigtigt, at vi arbejder med
– Forstå og forbedre effektivitet, pålidelighed og reducere pris af effektelektronikken – herunder anvende AI til det
– Nye komponenter der er langt mere effektive
– Finde metoder til at sikre at hele el-nettet bliver stadig mere effektiv og pålidelig
– Sikre styremetoder som kan anvendes i forskellige sammenhænge
– Endelig vil jeg nævne – vi skal jo også uddanne næste generation af forskere til at lave den fremtidige forskning inden for dette

Hvorfor er netop dette forskningsområde så interessant?

Den elektriske energi kommer til at spille en helt central rolle i klima-indsatsen – fra fremstilling til endelig forbrug – herunder også det at fremstille brint og afledte produkter – eksempelvis E-fuel. Vi vil mere end fordoble vores el-forbrug, da transportsektoren bliver elektrificeret. Mit fagfelt er lige i centrum af dette, da vi skal bruge effektelektronik til dette, og den bliver stadig mere intelligent, kompakt, effektiv og skal samtidig være billig. Jeg har beskæftiget mig med disse ting i 30 år, og det bliver nu i fuld skala brugt i samfundet.

Hvad forventer du af dit medlemskab af Videnskabernes Selskab?

Jeg glæder mig til at blive inspireret af mange forskellige fagfelter i Videnskabernes Selskab, diskutere forskning og også diskutere forskningspolitik. Videnskabernes Selskab er en meget traditionsrig organisation, og jeg er stolt over at være en del af det.

Fortæl lidt om mennesket bag forskeren

Frede Blaabjerg har i mere end 30 år arbejdet med effektelektronik på Aalborg Universitet og har været en af pionererne i udviklingen og anvendelse af teknologien, som er blevet helt essentielt for det fremtidige globale energi-system i den bestræbelser på at blive CO2 neutral. I sin forskning har han været i stand til at kombinere forskning på højt niveau og arbejde tæt sammen med virksomheder. Han har desuden været dekan på Aalborg Universitet, men besluttede efter 5 år at gå forskningens vej igen i 2010. Han har tilknytning til mange internationale universiteter og er æresdoktor på to. Han er tidligere hædret med Villum Kann Rasmussens forskningspris og har på det seneste modtaget to store internationale priser – Global Energy Prize i 2019 og 2020 IEEE Edison Medal – sidstnævnte er elektronikkens ”Nobel-pris” og har eksisteret siden 1909. For øjeblikket er han også formand for Danmarks Forsknings og Innovationspolitiske Råd.