Videnskabernes Selskab: Det lærte 2020 os om videnskaben og fremtiden
Klummen er bragt i Altinget d. 11/1 2021 og skrevet af præsidiet bestående af Henrik Balslev, Bjarne Grønow, Peter Harder, Marie Louise Nosch, Marianne Pade og Thomas Sinkjær.
På mange måder blev 2020 videnskabens år.
For årsagen til, at vi nu kan fejre, at Danmark er kommet så relativt godt ud af 2020, er det tætte samarbejde mellem videnskab og samfundet.
Nogle medier har fokuseret på uenigheder mellem eksperter. Vores opfattelse er en anden og mere positiv:
Danskerne har efterspurgt videnskabelig funderet viden, og forskerne har leveret svar, og tilliden til forskningen som helhed er til stadighed vokset. For det stod hurtigt klart, at coronaens voldsomme indvirkning på vores liv ikke kun kunne løses alene
af virologer og økonomer.
Vi har i Videnskabernes Selskab med glæde konstateret samfundets tillid og de mange forskellige grundvidenskabelige bidrag til løsninger.
Året 2020 har givet os nogle erfaringer, som er værd at tage med ind i 2021 for at lære af dem, så vi er rustet både til at genopbygge samfundet efter pandemien og til den næste store krise.
Hele videnskaben skal i spil
Pandemien har vist, at det er livsvigtigt at have et bredt grundvidenskabeligt beredskab.
Epidemiforskere på RUC kunne være med til at forudsige coronaens udvikling, og statskundskab kunne hjælpe regeringen med at forudsige, hvordan danskernes tillid til Sundhedsstyrelsens anbefalinger fluktuerer.
Ingen ved, hvilken viden vi næste gang får behov for at kunne trække på.
Det betyder, at Danmark som land (ikke nødvendigvis pr universitet) skal sikre, at vi har et samlet universitetssystem, der dækker videnskaben bredt, på højt niveau, og er åbent over for nye fagområder.
Den lette strategi er altid at ville finde en løsning inden for et problems fagfelt, og derfor kanaliserer vi for eksempel mange midler til energiforskning for at løse CO2-krisen og mange midler til vaccineforskning for at løse covid-19.
Men den kloge strategi er at investere bredere. Rigtig mange løsninger og vigtige erkendelser kommer fra grundvidenskaben, hvor ingen havde set, de skulle komme fra. Lad os i 2021 få flere fagområder i spil for at løse fremtidens udfordringer, for de vil kræve mere end akut problemløsning, de vil kræve tværvidenskabelig innovation.
Behov for tværvidenskabelig udvikling
Pandemien har også vist os et akut behov for at kunne samtænke epidemiologi, økonomi, virologi, zoologi, viden om miljø, nedsivning og grundvand, adfærdspsykologi, og kommunikationsvidenskab.Ingen steder kan man uddannes i alt det, for vores uddannelser, universiteter og faglige stolthed er skarpt opdelt i fag. Dette er en grundliggende svaghed, for de store kriser (klima, aldrende befolkning, biodiversitet) kræver nye typer eksperter på tværs af det videnskabelige spektrum.Vi er nødt til at skabe nye modeller for, hvordan mange videnskaber spiller sammen. ”Mission-orienteret” forskning vil i de kommende år fylde voldsomt meget, men som samfund er vi slet ikke klar til det endnu. Det haster.Videnskabernes Selskab som repræsentant for hele videnskaben er her en rollemodel og på forkant med den tværvidenskabelige udvikling; som eksempel kan man følge Selskabets digitale coronaseminar, hvor filosoffer, teologer, økonomer og læger fremlægger deres vinkel på pandemien.Meget industri-forskning i Danmark foregår i private virksomheder, blandt andet i medicinalbranchen; der forskes målrettet inden for virksomhedens strategi og markedsområder.Men pandemien har vist os, at der er behov for mange andre videnskabelige discipliner – matematik, fysik, adfærdsforskning – som få virksomheder investerer i.Netop derfor har vi universiteterne, de unikke institutioner, som har samlet ledende kapaciteter om de mest komplekse problemstillinger, og med et stående beredskab af eksperter.Danmark bruger en procent af bruttonationalproduktet (BNP) på offentlig forskning, og regeringen og samarbejdspartnerne honorerede i 2020 videnskabens vigtige indsats ved ikke at beregne en procent af årets faldende BNP men ved at tage taksten fra 2019. Det var et stærkt politisk signal.Lad os i 2021 finde langsigtede løsninger for den ene procent, som skal dække alt det, der er uforudset og uden investorer.Og lad os tale om universitetet som uafhængig tænketank og videnbank, som hvert semester kan opdatere undervisningen med den nyeste viden til fremtidens eksperter.
Værn om det robuste civilsamfund under krisen
Kultur og kunst giver en meningsfuld tilværelse. Da museerne fik lov at åbne i sommer, strømmede danskerne til, også dem der ellers ikke var faste museumsbesøgende. Under nedlukningen læste vi romaner, og bibliotekerne beretter, at vi især genlæste klassikere.Vi har stadig brug for grundforskning i kulturarven, i kunst og historie, og (de digitale) arkiver og biblioteker viser os, hvordan vi kan finde vores slægts historie. Kunst, kultur og humanistisk og samfundsvidenskab giver mening og perspektiv, og det har vi brug for i krisetider.Mange har savnet kulturlivet under epidemien, og mange har nydt endelig at have ro til at læse skønlitteratur. Lad os passe godt på det samfund, hvor kulturlivet prioriteres, og på en hverdag, hvor der er plads til ånd og kultur.Indsamlede data under pandemien viser også, at vi er blevet mere religiøse, og at mental sundhed er under pres. Man kan vælge bare at observere og konstatere det.
Men et grundvidenskabeligt beredskab af psykologer, psykiatere, teologier og religionsforskere gør os i stand til at forstå, hvordan religiøsitet og mental sundhed virker på vores adfærd under pandemien og kommer til at påvirke samfundet i fremtiden.
Støt de unges uddannelsesvalg
Uddannelse er det mest effektive og billigste middel mod ulighed. Sommeren 2020 havde vi historiens største optag på videregående uddannelser, også selvom de unge skulle se frem til mere fjern-undervisning.Vi får de største højtuddannede generationer, men kvaliteten af deres uddannelse afhænger af, hvad der investeres i videnskaben.Lad os i 2021 ikke kun finansiere videnskab efter, hvad erhvervslivet ønsker eller statistik for jobsikkerhed, men lad os honorere de unge menneskers egne pejlinger mod, hvor de selv mener, de kan gøre mest gavn.Støt i 2021 de uddannelser, som de unge selv vælger, og ikke dem som de voksne mener, de bør vælge – for fremtiden tilhører dem og er uforudsigelig.I 2020 gennemgik Danmark en radikal digitalisering, som nok ellers ville have taget mange år, og som har transformeret undervisning og videnskab. Danmarks høje grad af digitalisering i civilsamfundet understøttede denne imponerende omstilling.Den har lært os noget vigtigt både om mulighederne og begrænsningerne: undervisnings-sektorens til tider blinde teknologioptimisme er blevet betydeligt udfordret og nuanceret.Selv i øvrigt velfungerende børn og unge fra ressourcestærke familier har ofte svært ved at tilpasse sig en udelukkende virtuel undervisningssituation. På den anden side ser vi også, at nogle sårbare unge trives med undervisning uden fysisk tilstedeværelse.Lad os i 2021 sikrer en demokratisk og fair digitalisering af undervisning, og lad os undersøge, om den nye digitalisering kan løse nogle af uddannelsessystemets gamle problemer om ulighed, frafald, transportudfordringer og ”Udkants-Danmark”.
Hul i kvinders karriere
Coronaen ramte mænd og kvinder skævt, særligt i småbørnsfamilier, og i forskningen slog det dobbelt hårdt, da en karriere i videnskab i forvejen er særlig udfordrende for kvinder.Under nedlukningen udgav kvindelige forskere færre artikler – og mænd udgav flere. Kvinders forskning blev i 2020 mere afbrudt af børnepasning og hjemmeskoling, så de dermed fik endnu et ’hul’ i karrieren efter dét, der kom af deres barselsorlov.Det skaber en risiko for, at de bliver sorteret fra i det kapløb, som en forskerkarrriere er.Lad os arbejde for, at de gode tiltag mod mere ligestilling, som universiteter, politikere og private fonde har taget i de seneste år, og de positive tegn på, at en bedre kønsbalance er på vej, ikke tabes på gulvet.Lad os nu få brudt de strukturelle barrierer for kvinder og for småbørnsfamilier m/k. At uddanne en topforsker er en samfundsinvestering, og hvis vi midt i pandemien overser diversitet og inklusion, mister vi talent.
Stol på videnskabeligt funderet tvivl
Coronaen introducerede de danske medier til “forskningsbaseret tvivl”, og det godtog befolkningen. Vi er blevet trætte af ja/nej spørgsmål og hårde grænser mellem holdninger.Mens nogle politikere har brugt efteråret på ultimative krav, klare svar og definitive afvisninger, har forskerne i stedet talt om usikkerheder, kompleksitet og nuancer, og det uden at miste troværdigheden.Lad os give mere plads til ærlige fremstillinger af vores komplekse verden.Aldrig i verdenshistorien har danskerne mødt så meget videnskab i medierne og det er enestående, at så mange forskere stiller sig til rådighed i en krisesituation.Lad os i 2021 udnytte det endnu bedre ved at etablere grundvidenskabelige kriseberedskaber, hvor politikere, beslutningstagere og journalister 24/7 kan hente råd og viden.I Holland startede en bevægelse af forskere, der tilbød videnskabelig rådgivning fra mange faglige vinkler, helt uden om de eksisterende strukturer. Beslutningstagerne bør inddrage videnskabelige resultater fra andre og flere eksperter og områder end dem, de eksisterende rådgivningsstrukturer selv råder over.I Videnskabernes Selskab står vi gerne til rådighed for de beslutningstagere, som ønker bredere funderet grundvidenskabelig viden.Dette år har været et socialt og samfundsmæssigt eksperiment uden lige, som har afsløret nye sider af vores samfund, vores videnskab og os selv. Efter god videnskabelig praksis må vi analysere vores observationer af 2020 og lære af dem.Lad os få lagt pandemien bag os, men lad os tage vores erfaringer og troen på videnskaben med ind i 2021.
Foto på forside: Videnskabernes Selskab
