DEBAT: Hvis Danmark skal beholde en af sine største forskningssucceser, kræver det statslig kapital nu

Danmark risikerer at miste en af sine største forskningssucceser, hvis Danmarks Grundforskningsfond ikke får tilført ny kapital, skriver Susanne Ditlevsen og Stine Falsig Pedersen i den seneste kommentar i Altinget. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab.

Danmarks Grundforskningsfond har i mere end tre årtier været med til at løfte dansk forskning til international topklasse. Men uden et nyt kapitaltilskud risikerer fondens grundforskningscentre gradvist at blive afviklet, skriver Susanne Ditlevsen og Stine Falsig Pedersen i Altinget Forskning.

Artiklen er et indlæg af Videnskabernes Selskabs præsident Susanne Ditlevsen og generalsekretær Stine Falsig Pedersen. Kommentaren blev udgivet i Altinget Forskning den 21. oktober 2026.

En af vores største succeser i dansk forskning risikerer at stå over for en afvikling efter 2027: Danmarks Grundforskningsfond.

Ikke fordi kvaliteten svigter, men fordi den offentlige fond mangler grundkapital blandt andet til sine unikke og langsigtede grundforskningscentre, de såkaldte Centres of Excellence

Disse centre er etableret i skarp konkurrence mellem de bedste danske forskere efter international evaluering.

Centrene er unikke fordi de muliggør langsigtet, ambitiøs, tværvidenskabelig forskning i op til ti år per center.

Denne model har været ekstremt succesfuld: Centrene har siden virkemidlets start konsekvent leveret fremragende og nyskabende forskning, der ikke kun har haft grundvidenskabelig betydning, men i høj grad også har bidraget til dansk innovationskraft.

Hvis fonden ikke modtager et engangsbeløb fra staten, vil den sidste runde af midler til opstart af nye Centres of Excellence være den, der er i gang netop nu. Modellen vil dermed gradvist ophøre. Dét vil være et meget stort tab for samfundet. Der er nu behov for et kapitaltilskud til Danmarks Grundforskningsfond, så fonden kan fortsætte opstart og finansiering af nye Centres of Excellence og forfølge fondens strategi. Kapitaltilskuddet vil give fonden mulighed for at fortsætte sine langsigtede investeringer i
dansk forskning.

Folketinget står derfor lige nu med en vigtig beslutning i hænderne: Skal staten investere nye midler til fondens arbejde og dermed sikre blandt andet grundforskningscentre i fremtiden?

Sjældent har behovet for Danmarks Grundforskningsfonds arbejde stået klarere. Danmark ønsker en førende international forskningsposition og har brug for større teknologisk og strategisk uafhængighed i en tid med international uro. For ikke at glemme ny viden til at løse udfordringer inden for klima, grøn omstilling, sundhed og kunstig intelligens. Fonden har gennem tre årtier leveret netop det: masser af ny viden og en markant styrkelse af dansk forskning.

Generalsekretær i Videnskabernes selskab Stine Helene Falsig Pedersen. Foto: Lars Svankjær/Videnskabernes Selskab.

Grundforskningsfondens “superkraft” er grundforskningscentrene – Centres of Excellence – som med langsigtede bevillinger til forskning på de eksisterende forskningsinstitutioner har formået at identificere og udvikle visionære forskningsidéer. Centerlederne har med deres forskergrupper rykket deres forskning fra fremragende til verdensførende. Det er veldokumenteret.

En ekstern evaluering af Grundforskningsfonden fra 2025 viser, at den forskning, der kommer ud af Grundforskningsfondens forskningscentre, klarer sig – på de velkendte metrikker – væsentligt bedre end forskningen i Danmark i øvrigt. Og endda bedre end andre nordiske Centres of Excellence.

Det er også veldokumenteret, at der kommer flere innovative løsninger fra disse centre end fra dansk forskning i øvrigt.

Selvom centrene er etableret for at styrke grundforskningen, har de også skabt effekter i form af innovation, samarbejder med erhvervslivet og nye virksomheder. Danmarks Grundforskningsfond har med centermodellen dermed udviklet en forskningsform, som på en række parametre leverer bedre resultater end sammenlignelige ordninger. Opskriften?

Tidshorisonter på op til ti år, talentudvikling, tillid og ofte forskning, der går på tværs af fagligheder.

Den model er med til at støtte de mest visionære og vilde idéer, uanset fagområde – og dermed også de risikofyldte idéer nu og i fremtiden. Resultaterne kan ses hos nogle af dansk forsknings mest markante navne på tværs af universiteter og fagligheder.

Professor Dorthe Dahl-Jensens forskningscenter borer for eksempel i Grønlands indlandsis og iskerner, hvilket har haft stor betydning for den internationale klimaforskning og vores forståelse af fremtidige klimaændringer. Professor ved Copenhagen Business School Lasse Heje Pedersens grundforskningscenter gør os klogere på sammenhængen mellem big data, maskinlæring, sociale netværk og
finansiering.

Det kan gøre os i stand til at forstå de finansielle markeders rolle for blandt andet grøn omstilling og økonomisk sikkerhed.

Men fondens betydning rækker langt videre end de få nævnte eksempler. De er resultater af en model, der virker. Bag eksemplerne ligger et stort antal centre og forskningsmiljøer, som har løftet dansk forskning til international topklasse. Historien om Grundforskningsfonden er dermed i høj grad en succesfortælling, som har vist sin værdi for hele det danske forskningsøkosystem. For centrene handler ikke kun om forskningsgennembrud. De er også rugekasser for
talenter.

Grundforskningscentrene tiltrækker hvert år store grupper af danske og internationale ph.d.-studerende og postdocs, som bliver uddannet i nogle af verdens stærkeste forskningsmiljøer.

På den måde skaber fonden både ny viden og er med til at “klække” den næste generation af forskere ud, som skal drive dansk forskning og innovation frem. Det skal vi værne om.

Vi mener derfor, at vi som samfund bør investere i Danmarks Grundforskningsfonds fremtid, fordi fonden har formået at skabe veldokumenteret værdi for vores sundhed, klima, kulturbærende selvforståelse, offentlige forvaltning, konkurrenceevne og teknologiske muligheder.

Der er derfor behov for, at Folketinget med et engangsbeløb sikrer fondens grundkapital de næste mange år.

Det afgør, om Danmark vælger at bevare eller afvikle en forskningsmodel, som gennem mere end tre årtier har været blandt landets største forskningssucceser.