Fra musik til fedtvæv: Seks foredrag, der giver nyt perspektiv i 2026

Gå på opdagelse i vores foredragsrække og reserver din mandag aften til videnskabeligt selskab.
Musikalske kvindekampe, fremtidens energi eller historisk storpolitik? Videnskabernes Selskab inviterer til en ny foredragsrække.

Skal dit forår fyldes med fascinerende og videnskabelige samtaler?

Videnskabernes Selskab åbner dørene til seks foredrag med nye perspektiver på alt fra køn og kultur til teknologi, demokrati og storpolitik:

  • 2. marts: Fedtvævets hemmeligheder: Hvad ny teknologi lære os om vores sundhed – med professor Susanne Mandrup
  • 9. marts: Køn og kamp i dansk musik: Sådan fortsætter 70’ernes opgør i nye takter – med lektor Kristine Ringsager

  • 23. marts: Succes eller fiasko? Forstå skolereformernes utopier, håb og ideer med – med professor Ning de Coninck-Smith og lektor Lisa Rosén Rasmussen

  • 13. april: Fra kakkelovn til klimavenlig fremtid: Sådan former vi energiteknologien – og den os – med professorer Frede Blaabjerg og Mogens Rüdiger

  • 20. april: Er demokratiet klar til kunstig intelligens? – med professor Claes Holger de Vreese

  • 11. maj: Gaza, Palæstina og Israel: Hvad har historisk drevet kampen om grænser? – med lektor Mogens Pelt.

Tilmelding er nødvendig, men ikke åbnet endnu. Så hold godt øje her på oversigten over arrangementer – pladserne ryger som regel hurtigt.

Passer datoen ikke? Foredragene bliver også optaget og kan findes på vores hjemmeside. Du kan allerede nu gå på opdagelse i vores tidligere foredrag her.