2-dages kursus

Forskningskommunikation for universitetsledere (2026)

Skab synlighed og relationer med stærk forskningskommunikation

Forskningskommunikation er en vigtig del af universiteternes samfundsopgave – men også et redskab til at skabe synlighed og stærke relationer til omverdenen.

Som leder på en forskningsinstitution har du både ansvar for at skabe gode rammer for, at forskere kan kommunikere deres viden, og for at sikre, at institutionens faglige styrker og samfundsbidrag bliver synlige for omverdenen. Du er samtidig selv en vigtig stemme i dialogen med samarbejdspartnere, beslutningstagere, medier og offentlighed.

På kurset arbejder vi med, hvordan du kan udvikle og prioritere forskningsformidlingen i dit institut, center eller den afdeling, du leder.

Vi ser på, hvordan du som leder kan skabe gode vilkår for formidling blandt forskere, styrke forskningsmiljøets synlighed og anvende forskningskommunikation som et strategisk redskab i samarbejdet med omverdenen.

Læs mere om kurset nedenfor

Det arbejder du med på kurset

Tid og sted

Kurset giver mulighed for at arbejde med og skærpe din tilgang til at:

  • Formidle kompleks forskning til forskellige målgrupper
  • Omsætte strategi og forskningsresultater til klar og målrettet kommunikation
  • Arbejde med digital kommunikation og interessevaretagelse
  • Organisere og prioritere forskningskommunikation i egen organisation
  • Formidle forskningens værdi og samfundsrelevans
  • Styrke din egen rolle som leder og talsperson for forskningsmiljøet

 

Kurset er praksisnært og består af korte oplæg og øvelser og oplæg fra eksterne eksperter.
Du arbejder med egne cases og får konkret feedback fra undervisere og deltagere.

Tid og sted

Kurset består af to online møder og to fysiske kursusdage. Fysiske kursusdage foregår i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens Boulevard 35. DK-1553 København V


Fysiske kursusdage

  • Tirsdag d. 27. oktober 2026 kl. 10.15-17. Middag fra 18-21 (valgfri)
  • Onsdag d. 28. oktober 2026 kl. 9-16

Online møder

  • Tirsdag d. 20. oktober 2026 kl. 16–17 (virtuelt formøde)
  • Onsdag 27. januar 2027 kl. 16–17 (virtuelt statusmøde)

Hvem kan deltage?

Derfor laver vi kurset

Kurset er for dig, der enten er leder på VIP-siden eller har en anden lederrolle med ansvar for strategi, personale og kommunikation på danske universiteter og forskningsinstitutioner.

Derfor laver vi kurset

Formidlingsakademiet er en del af Videnskabernes Selskab og har i en række år tilbudt længere forløb med intensiv formidlingstræning for fagligt stærke forskere, der ønsker at bidrage med viden i den offentlige debat. Nu tilbyder vi også et koncentreret forløb til ledere på forskningsinstitutioner, som spiller en central rolle i at styrke forskningskommunikationen i deres organisation. Indsatsen ligger i forlængelse af Videnskabernes Selskabs ambition om at styrke videnskabens stilling i Danmark.

Pris

Tilmeld dig

Deltagelse i kurset er gratis.

Der opkræves dog et gebyr for forplejning på 1.000 kr.

Med i denne pris er en middag på Restaurant Vækst den 27. oktober 2026 kl. 18:00-20:15. Formålet med middagen er at etablere en god og tillidsfuld dialog på tværs af deltagerne.

Tilmeld dig

Lille hold (12 personer). Begrænset antal pladser.

Kurset gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldinger. Ved for få tilmeldinger forbeholder vi os ret til at aflyse kurset.

Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 6. oktober 2026.

Undervisere

Nina Vinther Andersen (kursusleder) er ledelsesrådgiver med speciale i at koble strategi og kommunikation og forfatter til bogen: Kunsten at tale så alle lytter – en praktisk og videnskabeligt funderet guide til storytelling (2021).

Anders Monrad Rendtorff er Senior Vice President, Head of Corporate Communications i LEO Pharma og ekspert i strategisk kommunikation. Han er en af forfatterne til bogen Forskningskommunikation – En praktisk håndbog til eksperter og forskere (2020).

Benjamin Rud Elberth er med en fortid som digital direktør i Operate og digital chef for Socialdemokraterne ekspert i kommunikation på tværs af medier, interessevaretagelse, digital kommunikation og kampagne.

Om Formidlingsakademiet  

Kurset er en del af Formidlingsakademiet – en indsats, som Videnskabernes Selskab laver for skabe bedre formidling af videnskab i Danmark. Gennem intensive kursusforløb – et kort kursus til ledere på universiteter og forskningsinstitutioner og et længere kursus for udvalgte forskere – styrker vi forskeres evne til at engagere sig i medierne og bidrage aktivt til den offentlige debat. Det sker i en tværfaglig ramme hos Videnskabernes Selskab, hvor deltagerne træner at omsætte kompleks viden til klare budskaber – på tværs af platforme, formater og målgrupper. Ambitionen er at ruste forskere til ikke blot at dele deres viden, men også til at indgå i dialog med samfundet. Udover kurser er der også podcast og nyhedsbreve om formidling. Formidlingsakademiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet.

Kontakt

Ved spørgsmål vedrørende kurset kan du kontakte:

  • Kursuskoordinator Johanne Holm på jh@kdvs.dk eller telefon +45 31 55 52 02
  • Kommunikations- og formidlingschef i Videnskabernes Selskab Peter Hyldgård på ph@kdvs.dk eller telefon +45 20 87 77 56.

Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du eller din institution er interesseret i at samarbejde med Formidlingsakademiet om udvikling af forskningsformidling og uddannelsesinitiativer på institut-, fakultets- eller lignende niveau.

profile picture

Johanne Holm

Projekt konsultant

search
profile picture

Peter Hyldgård

kommunikations- og formidlingschef

search